Fjern de politiske partier

Tidligere socialminister, Bent Rold Andersen, ytrede i Weekendavisen februar 2000, at “der er en konflikt mellem et Overdanmark og et Underdanmark. For hvis vi med Overdanmark ikke bare forstår noget med velhavende, men også med dem med magt over tingene, de veluddannede, der kan analysere tingene fornuftigt, som kan fremmede sprog og søge oplysninger på Internettet, så er det også et generationsproblem, hvor der er nogle spændinger.”

Med denne definition på ulighederne i klassesamfundet bliver det ligesom lettere at placere ansvaret for mange af det sidste tiårs politiske fadæser, hovsa-løsninger, udemokratiske tiltag og grundlovsstridige beslutninger hos Overdanmark, som jo per definition tæller de veluddannede, der kan analysere tingene fornuftigt (?), som kan fremmede sprog og søge oplysninger på Internettet (i mange tilfælde de forkerte, åbenbart), men til trods for al denne intelligensudfoldelse ikke evner at få et demokrati til at fungere!

Den samvittighed en vattet grundlov appellerer til hos den enkelte politiker er ikke demokratisk skolet, kun indoktrineret med den parlamentariske grundregel, at der er to slags mennesker – de der skaber historie, og de der må finde sig i den.

Demokrati kan ikke begrænses, det er en udelelig helhed af med hinanden tæt forbundne principper og kan lige så lidt gøre til genstand for fortolkninger som tyngdekraften. Forsøg herpå – som Grundtvigs begrebsforvirrende sammenblanding af folkestyre, monarki og religion – har det ikke skortet på i mere end hundrede år og er den egentlige årsag til, at udviklingen af en demokratisk kultur er forblevet en march på stedet.

Demokratiet kan sammenlignes med en skov, hvor livet udfolder sig frit i en harmonisk vekselvirkning mellem menneskers og naturens behov. Træernes blade er som tanker og idéer. De kommer, når tiden er inde. De folder sig ud og giver liv, lys og mening. Når idéerne har tjent deres formål, må de fejes bort. Vi må hele tiden feje det gamle væk for at skaffe plads til det nye.

En ny politisk kultur må forudsætte afskaffelsen af de politiske partier og indførelse af frie hemmelige valg til både regering og en lovgivende forsamling på basis af en demokratisk forfatning, hvor verdenserklæringen om menneskerettighederne har første prioritet sammen med statens sociale forpligtelser over for børn, unge, syge og ældre. Retten til sygdomsbehandling bør være sikret, ligesom retten til arbejde under sundhedsmæssigt og samfundsmæssigt forsvarlige forhold. Trosretninger og religiøse samfund hører hjemme i foreningsloven, ikke i forfatningen, udover en markering af religionsfriheden. I valgloven kan der stilles et uddannelsesmæssigt mindstekrav til regeringskandidater, så landet ikke får en pølsemager som justitsminister eller gadefejer som finansminister osv. Ingen bør kunne vælges som medlem af både regering og lovgivende forsamling, som efter partiernes afskaffelse ikke behøver mere end 30-40 medlemmer, og ingen må som nu kunne tildeles en ministerpost uden at være valgt. En Brixtofte skal kunne fjernes af et fastsat antal borgere, som (godtroende) har stemt på ham.

Proklamation: Lad os få en landsforening til demokratiets indførelse i Danmark.