Fjender iblandt os!
De har knive og tørklæder!
De går frit på gaden, handler i vores butikker og blander sig med os i hverdagen, i en sådan grad at de fleste vel næppe kan se forskel på dem og os længere. Dette er en ulykkelig omstændighed, som jeg vil forsøge at rette op på. Vid, at de ikke er til at stole på! De kan synes at være helt normale, tale og tænke som os andre, men det er synsbedrag. Det er lykkedes dem at give størstedelen af os et skønmalet, naivt billede af deres primitive levevis, der mest af alt hører hjemme i en historiebog. Jeg er en af de få, der har set ind bag facaden, og oplevet rædslerne helt tæt inde på livet. Det er dog en periode i mit liv, som jeg ikke ønsker at omtale nærmere.
Jeg vil her blot kort beskrive de barbariske skikke, der er udbredt blandt deres slags. Så kan enhver vel gøre op med sig selv, om det er disse mennesker vi vil have som lærere i de danske skoler, pædagoger i vores børnehaver, og alle de andre job, som deres jordsmudskede fingre efterhånden har tilranet sig: Et tydeligt og gennemgående kendetegn er tørklædet. Det er en uddateret praksis, der ikke tjener nogen modemæssig eller praktisk funktion, bortset fra at signalere, at de tilhører et indforstået fællesskab, i modsætning til vi andre tørklædeløse. Bortset fra dette varierer deres klædedragt meget, men vil især blandt de helt unge typisk næsten have karakter af en uniform, som var de soldater i en kommende krig mod normaldanskerne. Det kan blive mere sandhed, end I tror, kammerater!
Deres største force er netop ungdommen. Det er herfra, at de rekrutterer nye deltagere til deres unormale livsstil, og de er kendt for, at give børn og unge, der ellers har svært ved at skabe sociale kontakter og føle sig som en del af et fællesskab, en identitet gennem deres ritualer, oplæring og samspil med andre som dem selv. Dette tilsyneladende positive træk gør det ofte svært for forældrene at sige nej, når deres uskyldige barn bliver trukket ind af en af deres mange forskellige organisationer. Organisationer, der trods forskellige navne og traditioner generelt set har de samme mål og bruger ens midler for at opnå dem. Et typisk faresignal for forældrene vil være, at deres børn bliver mere og mere ivrige efter at arbejde for organisationerne, og måske endda forsøger at indprente forældrene selv med materiale, propaganda og aktiviteter, der er anbefalet af gruppen. Grebet om de unge styrkes desuden af, at de jævnligt sendes væk fra deres forældre til genopdragende lejre, hvor de oplæres i de gammeldags værdier og metoder, der er dybt indgroede i den modbydelige orden. Det er på grund af deres påvirkning og tilskyndelse, at selv helt unge børn begynder at færdes i klynger på 5-10 af deres ligesindede, og dermed pludselig er meget synlige i gadebilledet. I disse grupper er det snarere reglen end undtagelsen, at man bærer knive!
Det er ikke for sent at gøre noget ved disse mennesker, at slå igen mod deres snedige påvirkning, men det kræver, at vi alle står sammen, mander os op, og gentager dette kampråb både for vor egen og vore børns fremtids skyld: Fuck spejdere!
Jeg vil her blot kort beskrive de barbariske skikke, der er udbredt blandt deres slags. Så kan enhver vel gøre op med sig selv, om det er disse mennesker vi vil have som lærere i de danske skoler, pædagoger i vores børnehaver, og alle de andre job, som deres jordsmudskede fingre efterhånden har tilranet sig: Et tydeligt og gennemgående kendetegn er tørklædet. Det er en uddateret praksis, der ikke tjener nogen modemæssig eller praktisk funktion, bortset fra at signalere, at de tilhører et indforstået fællesskab, i modsætning til vi andre tørklædeløse. Bortset fra dette varierer deres klædedragt meget, men vil især blandt de helt unge typisk næsten have karakter af en uniform, som var de soldater i en kommende krig mod normaldanskerne. Det kan blive mere sandhed, end I tror, kammerater!
Deres største force er netop ungdommen. Det er herfra, at de rekrutterer nye deltagere til deres unormale livsstil, og de er kendt for, at give børn og unge, der ellers har svært ved at skabe sociale kontakter og føle sig som en del af et fællesskab, en identitet gennem deres ritualer, oplæring og samspil med andre som dem selv. Dette tilsyneladende positive træk gør det ofte svært for forældrene at sige nej, når deres uskyldige barn bliver trukket ind af en af deres mange forskellige organisationer. Organisationer, der trods forskellige navne og traditioner generelt set har de samme mål og bruger ens midler for at opnå dem. Et typisk faresignal for forældrene vil være, at deres børn bliver mere og mere ivrige efter at arbejde for organisationerne, og måske endda forsøger at indprente forældrene selv med materiale, propaganda og aktiviteter, der er anbefalet af gruppen. Grebet om de unge styrkes desuden af, at de jævnligt sendes væk fra deres forældre til genopdragende lejre, hvor de oplæres i de gammeldags værdier og metoder, der er dybt indgroede i den modbydelige orden. Det er på grund af deres påvirkning og tilskyndelse, at selv helt unge børn begynder at færdes i klynger på 5-10 af deres ligesindede, og dermed pludselig er meget synlige i gadebilledet. I disse grupper er det snarere reglen end undtagelsen, at man bærer knive!
Det er ikke for sent at gøre noget ved disse mennesker, at slå igen mod deres snedige påvirkning, men det kræver, at vi alle står sammen, mander os op, og gentager dette kampråb både for vor egen og vore børns fremtids skyld: Fuck spejdere!
