Connery

Fire spil vi glæder os til i 2012

Efteråret er på vej og det betyder store spiltitler. Som i STORE spiltitler!

Spiller du, kommer du ikke uden om Call of Duty. Serien er en af de bedst sælgende nogensinde i spilindustrien - ja, faktisk i hele underholdningsindustrien. Og det med rette.

Call of Duty: Black Ops II bliver udviklet af Treyarch, som også udviklede det gamle Black Op og der er lagt i ovnen til et actionbrag af dimensioner.

Derfor glæder vi os
Meningsløs vold, fantastisk multiplayer og zombier - behøver jeg sige mere?


Forventet udgivelsesdato: 13.11.12
Platforme: Xbox 360, PS3, PC og WiiU
ANNONCE
ToTheGame.com - Fire spil vi glæder os til i 2012 ToTheGame.com
Assassin's Creed står efterhånden som et lysende eksempel på varieret gameplay, gribende historier og timevis af sjov. Nuvel, et par af udgivelserne har været af tvivlsom kvalitet, men vi er sikre på, Assassin's Creed III bliver et virkelig godt spil.

Derfor glæder vi os
Umiddelbart tror jeg ikke, datidens lejemordere brugte pistoler, men muligheden for at nedlægge fjender med bue og pil, tomahawk og den velkendte klinge samtidig med, man hopper rundt i ren parkour-stil, er opskriften på rendyrket morskab.

Forventet udgivelsesdato: 31.10.12
Platforme: Xbox 360, PS3, PC og WiiU
ANNONCE
ToTheGame.com - Fire spil vi glæder os til i 2012 ToTheGame.com
Personligt husker jeg juleaften 2000 uden problemer. Et nyt dansk spil stod øverst på ønskelisten, nemlig Hitman: Codename 47 udviklet af IO Interactive.

Hvis Hitman: Absolution udkommer i 2012, vil det være seks år siden, der sidst udkom et Hitman-spil (Blood Money), og denne gang bliver det større og bedre end nogensinde.

Derfor glæder vi os
En ting: Du får lov til at lege lejemorder. That's it. Nævn en beskæftigelse, der er federe?

Forventet udgivelsesdato: 20.11.12
Platforme: Xbox 360, PS3 og PC
ANNONCE
ToTheGame.com - Fire spil vi glæder os til i 2012 ToTheGame.com
Og som rosinen i pølseenden: Halo 4.

Udviklerne hedder denne gang 343 Industries i stedet for Bungie, så det bliver spændende at se, om 343 kan videreføre arven.

Spillet foregår fem år efter Halo 3 og hovedpersonen er, thank God, Master Chief igen. Ellers er der tale om mere af det samme; en gribende singleplayer-kampagne og hæsblæsende multiplayer-kampe,

Derfor glæder vi os
Det er ikke for ingenting, Halo-serien har solgt over 42 millioner eksemplarer på verdensplan. Halo er Xbox'ens (og Microsofts) Mario og forventningerne er derfor tårnhøje - lad os håbe, vi ikke bliver skuffede.

Forventet udgivelsesdato: 06.11.12
Platforme: Xbox 360
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce