DVD
Finding Neverland
Fabelagtig vellykket og glitrende smuk film, der former sig som en hyldest til fantasiens frie spil.
Finding Neverland, regionskode 2
USA 2004
Instruktør: Marc Forster
Medv: Johnny Depp, Kate Winslet, Dustin Hoffman, Julie Christie
Genre: Drama
Billedformat: 2.35:1 (Anamorphic Widescreen)
Lyd: Dolby Digital 5.1
Længde: 97 min.
Distributør: SF-Film
Releasedato: Iz on da street dawg!!….
Well, hello there again…. Deres udsendte DVD-reporter har været tvunget til en pause grundet operation af en genstridig ryg, men er nu tilbage i absolut storform…. Tilgiv venligst, at nogle af de titler du vil finde anmeldt fra min hånd den næste tid ikke vil være spritnye – men jeg føler jeg skylder både læsere og distributører at omtale de bedste af de flicks der har floreret, mens jeg har holdt ufrivilligt break fra mine skriblerier!… – Let’s get funky:
Egentlig er det lidt paradoksalt… Langt hen af vejen oplevede jeg dette mageløse udspil fra instruktør Marc Forster, det andet efter hans stærkt roste, efter min mening lettere overvurderede værk “Monster”s Ball”, som en feel-good movie… Men som filmen skrider frem og farves mere og mere bittersød og melankolsk, er det absolut andet og mere end cozyness, der fylder éns sind ud.
“Finding Neverland” er smuk, trist og rørende og samtidig en glødende hyldest til børns (og barnlige sjæles) vildtvoksende, utæmmede fantasi, indlevelsesevne og skabertrang. Filmen roterer om tilblivelsen af “Peter Pan”, den udødelige klassiker om drengen, der ikke ville være voksen, ikke ville lægge legen fra sig, ikke slippe grebet i børnelivets herlige uforpligtende Utopia, hvor dagdrømme regerer, fabler og fantasivæsener udgør den permanente dagsorden, og hvor ALT kan lade sig gøre – bare man tror nok på det…
Disse udmærkede, men i en kynisk verden stærkt upraktiske færdigheder, rummes i høj grad af vor protagonist, James Barrie, (Depp), der er playwriter i starten af 1900- tallets London.
Barrie henter ikke megen inspiration hos sin kone, der ikke kan følge hans lettere deliriske, excessive koncepter – men en dag i parken møder han enken Sylvia Davies (Winslet) og hendes fire uregerlige knægte. Stærke bånd knytter snart den umage konstellation sammen, og Barrie tilbringer mere og mere tid sammen med familien.
Han har i drengenes vildtvoksende fantasi og utrættelige rollespil fundet den inspiration, han søgte og efter en fantastisk sommer med familien Davies, påbegynder Barrie skabelsen af sit livsværk “Peter Pan” – opkaldt efter den yngste af Davies-brødrene, i hvem han opdager en “junior-soulmate”, som han får sat i gang med eventyr-skribleriets svære kunst. The rest is history, som man siger, Barries stykke bliver en kæmpe succes og hans store gennembrud, men den vej han har valgt, medfører væsentlige personlige omkostninger for ham – og derfor også i meget høj grad familien Davies.
Dette er en skæbnefortælling, om én mands stædige og vedholdende tro på værdien af, via selvbestaltet sansestimulation at udviske grænserne mellem fiktion og fakta, og derved lirke døren op ind til magiens forjættede grænseland.
Fantastiske stemninger, gåsehud, inderlighed, nakkehårserektion er betegnelser og reaktioner, jeg forbinder med dette urørlige mesterværk. Storslået spil af Depp og Winslet – og en smuk blåstempling af dagdrømmeri og fri fantaseren.
A MUST SEE!!!