Connery

Final Fight Street Wise

Dine knytnæver er din vej mod respekt

2 ud af 6 stjerner
Final Fight Street Wise (FFSW) er udkommet både til PS2 og XBOX.
Final Fight Street Wise
Indledning
Cody Travers var en helt i Metro City... for lang tid siden. Han klarede Mad Gear banden. Men nu er han bare endnu en boksetræner i byen. Det er hans yngre bror Kyle som er gadernes stjerne, en fremadstormende undergrunds-kæmper, skabt af ingenting, ondere end nogen andre.

Da Cody bliver kidnappet er det op til Kyle at klare ærterne, finde ud af hvad der er sket med hans bror, og stoppe alle som er dumme nok til at stå i vejen for hans mål.

Historie
FFSW forgår i Metro City's undergrund som er fyldt med gangstere, rødder og psykopater. Her indtager man rollen som Kyle, der skal finde sin tilfangetagne bror Cody, ved at kæmpe sig frem gennem gaderne. Man har mulighed for at påvirke historien lidt gennem de valg man træffer undervejs i spillet.
ANNONCE
Final Fight Street Wise
Gameplay
I FFSW er der kun en måde at opnå succes, nemlig ved at deltage i så mange slåskampe som muligt og banke så mange forbrydere som muligt. Gennem disse slåskampe tjener man penge og opnår Street Credits. For pengene kan man købe ekstra kundskaber, First Aid kits og mange andre ting til brug i selve spillet. Men man kan for eksempel også købe baggrundsmusik for pengene.

Man går fra den ene slåskamp til den næste mens man gennemsøger gaderne for spor, der kan lede frem til den kidnappede bror. Når man ikke direkte slås, kan man afhøre folk på temmelig brutal vis.

Ud over volden indeholder spillet flere såkaldte "voksen scener", hvorfor spillet også er rated 18+.

Det er muligt at spille både i en Story mode og i Arcade mode. Arcade mode afviger ikke væsentligt fra Story mode, man skal stadig bare slås, slås og atter slås. Jo mere man gennemfører af Story mode, jo flere muligheder skulle der dukke op i Arcade mode. Dette kendes også fra mange andre lignende spil.
ANNONCE
Final Fight Street Wise
Grafik
Grafikken er ok, uden at være det bedste der er set til PS2. Filmscenerne er som altid de flotteste.
Kameravinklen er ikke altid den bedste i spillet, hvorfor man kan komme til at stå at slås helt eller delvist uden for skærmen. Det er heller ikke altid at modstanderen er synlig.

Lyd
Lad os sige det sådan at der er lyd på spillet og så er det vist også sagt.
Det mest positive ved lyden er at man kan købe nye musik tracks for de penge man optjener i spillet.

Multiplayer
I Arcade mode er det muligt at spille to personer mod hinanden, men det er ikke specielt sjovt da antallet af angreb og muligheder er små i forhold til hvad der kendes fra for eksempel Tekken spillene.

Konklusion
FFSW er ikke et spil der på nogen måde falder i undertegnedes smag. Faktisk fandt jeg det så kedeligt at jeg ikke nåede at unlocke den første af de ekstra muligheder til Arcade mode, ved at spille Story mode. Spillet er hverken et rigtigt beat 'em up spil som for eksempel Tekken. Story mode nærmer sig heller ikke niveauet fra spil som for eksempel GTA. Så med mindre man er stor tilhænger af det oprindelig Final Fight (som faktisk kan unlockes), så er det ikke et spil, man efter min mening vil savne i samlingen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce