Jim Henson er faderen til de fleste af de film jeg personligt holder meget af.
Han var manden der gav os bl.a. The Muppetshow, Fraglerne, The Storyteller, Dark Crystal og Labyrinth, som er den første film i rækken af mange jeg har tænkt mig at anmelde.
Jim Henson døde i 1990 af en alvorlig infektion, og sønnen har derefter overtaget firmaet i faderens ånd. Jim Henson er en mand, der aldrig vil blive glemt for hans fantastiske film, filmperler der vil blive ført igennem generationer som mesterværker der varmer og aldrig glemmes.
Labyrinth blev produceret i 1986, med David Bowie i hovedrollen som den onde troldkonge Jareth.
Den handler om den unge pige Sahra (Jennifer Connelly der lever i en drømmeverden. Hendes mor er død og hendes far har fundet sig en ny kone, hvem med han har den få måneder gamle søn Toby.
Sahra har et had til hendes stedmor og Toby ,der ifølge Sahra, fylder for meget i familien.
En dag skal Sahra passe sin lillebror imod hendes vilje, og Sahra kan ikke få ham til at stoppe med at græde. Hun ender med at skrige af sine lungers fulde kraft, at hun ønsker at Toby må blive taget af en ond troldkonge, for så aldrig at vende tilbage igen. Men ligesom undertitlen til filmen, så skal man passe på hvad man ønsker sig, for det bliver måske til virkelighed.
Sahras hus bliver invaderet af trolde og hendes lillebror forsvinder og Sahra står nu ansigt til ansigt med troldkongen selv. Hun fortryder sit valg og Jareth giver hende 13 timer til at befri hendes lillebror . Hun skal blot finde vejen igennem den store labyrint, men fejler hun, vil Toby blive forvandlet til en trold og blive dømt til at bo på troldkongens slot resten af hans dage.
Det bliver rejse igennem liv og død, hvor hun blandt andet får hjælp af dværgen Huggle og monstret Ludo, der besidder den egenskab at kunne kalde på sten. Rejsen bliver ikke nem, da Jareth følger hvert enkelt skridt hun tager, og gør alt for at forhindre hende i at nå frem.
Dukkerne er fantastiske og Henson har selv skrevet og instrueret den. Det er en film der sidder fast i hovedet resten af dit liv.
Filmen er kult i USA og, hvis du ikke har set den, så få det gjort, hvis ikke for dukkernes skyld, så for synet af David Bowies ubehagelige stramme strømpebukser, der for mig til at undre om han kan smage dem lidt længere oppe for ikke at glemme musikken, som Bowie også har stået for.
Se traileren her