Connery

Filmatisering af Britney Spears' selvbiografi endelig på vej

Krigen om rettighederne har endelig fået sin ejer.

Når først filmselskaberne får nys om et nyt, spændende projekt på det skrevne medie, der endnu ikke har fundet vej til biografmørket - så kommer hyppigt en heftig budkrig om rettighederne.

Så da kapløbet om at få sikret sig de filmiske rettigheder til Britney Spears' famøse selvbiografi, blev der kastet om sig med bud og priser.

Det endte i sidste ende med at blive Universal, som fik tøjlerne til filmatiseringen af The Woman in Me, og skal være tovholder på den ikoniske popstjernes personlige fortælling.

Ifølge Deadline er de også allerede nået så langt i processen, at de har anskaffet sig en instruktør til projektet.

Og det er ikke bare hvem som helst - men derimod den talentfulde og kreative instruktør Jon M. Chu.

Han er kendt for musiker-film og fortællinger med musikalske undertoner - alt fra Wicked-musicalen og Justin Bieber-koncertfilm til kærlighedsfortællingen Crazy Rich Asians.

Denne gang skal han i stedet fortælle Britney Spears' historie i en biopic - det vil sige, at det altså ikke er en dokumentar, men derimod en fortælling, hvor vi får en skuespiller i rollen som Britney Spears.

Projektet er stadigvæk i de tidlige faser, så derfor ved vi endnu ikke, hvornår filmen påbegynder optagelserne eller hvem der skal portrættere ikonet Spears i filmen.

Det bliver en rolle, der nok skal få køerne til at bugne foran audition-teltet!

Britney Spears' selvbiografi, "The Woman in Me", blev udgivet den 24. oktober 2023. Bogen er en ærlig og åbenhjertelig fortælling om Spears' liv, hendes karriere, og de personlige kampe, hun har stået overfor.

I "The Woman in Me" deler Britney Spears sine erfaringer med berømmelse, hendes tidlige liv og karriere, samt de udfordringer, hun har mødt, herunder hendes lange og kontroversielle værgemål. Hun diskuterer også hendes mentale sundhed, personlige relationer og de kampe, hun har haft for at genvinde kontrol over sit liv og sin karriere.

Bogen tilbyder et indblik i, hvordan Spears har håndteret de intense mediefokus og den personlige smerte, hun har oplevet gennem årene. Den giver også læserne mulighed for at forstå de følelsesmæssige og psykologiske konsekvenser af hendes offentlige liv og de retlige kampe, hun har været igennem.

Spears' selvbiografi er blevet godt modtaget for dens ægthed og vilje til at åbne op om de mere sårbare aspekter af hendes liv, og den giver fans og læsere en dybere forståelse af den ikoniske popstjerne.

ANNONCE
Del

Seneste nyt