Connery

Film og serier du skal streame i oktober 2017

Guide til efterårsmånedens nye udbud af underholdning.

Vi er kommet godt ind i efteråret og det er ofte synonym med dårligt vejr og indehygge. Derfor har vi sørget for, at du har en lille oversigt over film og serier, du bør streame i oktober.

Film og serier du skal streame i oktober 2017

Groundhog Day (1993)

Harold Ramis’ tidløse klassiker (pun intended) er altid et kig værd, og hvis du endnu ikke har fået set Bill Murrays helvededag, der gentager sig igen og igen, så har du noget at glæde dig til! Med en voldsomt skarp historie krydret med kærlighed, frustration og en knivspids science fiction har du opskriften på en fantastisk komediefilm med hjerne.

Premiere:

1. oktober 2017 (Netflix)

ANNONCE
Film og serier du skal streame i oktober 2017

Jackie (2016)

Efter Natalie Portman vandt sin Oscar for Black Swan tilbage i 2010 har hun fjollet lidt rundt og hygget sig med nemme roller i blandt andet Thor og Your Higness. Nu er hun tilbage på Oscar-sporet, hvor hun blev nomineret for sin præstation som Kennedys frue, Jackie. En lidt so-so fortælling om Kennedy-snigmordet, men en bragende præstation fra Portman som en sorgramt enke, der er nok i sig selv til at se denne biografiske historie.

Premiere:

6. oktober (Viaplay)

ANNONCE
Film og serier du skal streame i oktober 2017

Spielberg (2017)

Tidligere på ugen fik vi traileren til dokumentaren om Steven Spielberg, og vi blev bestemt ikke skuffede. Med store navne såsom Scorsese, Dicaprio og Christian Bale og en spilletid på 150 minutter kan man forvente et stykke filmisk virkelighed, som er blevet arbejdet godt igennem. Filmen giver et indblik i mesterinstruktørens karriere og kigger nærmere på manden og hans evne til at trylle på det det store lærred!

Premiere:

8. oktober 2017 (HBO Nordic)

ANNONCE
Film og serier du skal streame i oktober 2017

The Jungle Book (2016)

Disney har for tiden sat sig for at lave de klassiske animationsfilm i liveaction-format, hvilket tidligere ikke har haft den helt store succes på markedet. Jon Favreaus udgave af Junglebogen derimod er en fantastisk film, som fortæller historien så tæt på originalen som muligt - dog i svimlende flotte animationer, moderne tilgange og ikke mindst et skarpt øje for at finde den hårfine balance mellem Disneys klassiske magi og moderne tempofyldte film.

Premiere:

11. oktober 2017(Netflix)

ANNONCE
Film og serier du skal streame i oktober 2017

Mindhunter: sæson 1 (2017)

Her har fingrene i en ny, spændende krimiserie, som fortsætter den nyopståede popularitet for ‘true crime’-konceptet - serien kigger nærmere på John E. Douglas, som tænkte ud af boksen tilbage i 70’erne og skabte en ny tilgang til at fange seriemordere. Vi spår en stærk, velovervejet og velskrevet krimi med snert af gys og ‘fuck, skete det faktisk i virkeligheden?’.

Premiere:

13. oktober (Netflix)

ANNONCE
Film og serier du skal streame i oktober 2017

Underverden (2017)

Stærkt dansk krimidrama, der tager dig helt ind i hjertet af den københavnske underverden - du får et barskt og intenst indblik i de unge fra betonblokken og en visuel lektion i, hvorfor man ikke bør søge kriminelle veje i livet. Danskerne har efterhånden et gudgivent talent for at vise virkeligheden råt for usødet og Underverden er ikke en undtagelse. Stærkt skuespil af Dar Salim og et soundtrack, der sparker røv!

Premiere:

17. oktober (Viaplay)

 
ANNONCE
Film og serier du skal streame i oktober 2017

1922 (2017)

Her kigger vi nærmere på en lille krimisag, hvor en simpel ranchejer, Wilfred James, kraftigt slår sin kone ihjel på grund af nogle nogle økonomiske fordele - han er endda ved at få overtalt sin søn til at joine ham - det hele foregår i 1922’erne, men når manuskriptet er baseret på en roman af Stephen King stopper det selvfølgelig ikke her. Wilfred får fornemmelsen af, at hans afdøde kone så småt begynder at hjemsøge ham. Krimi og gys!

Premiere:

20. oktober (Netflix)

ANNONCE
Film og serier du skal streame i oktober 2017

Stranger Things: Sæson 2 (2017)

Endelig er måneden kommet, hvor vi skal kigge nærmere på 80’er-universet, hvor en gruppe skarpe knejter og en interessant pige ved navn Eleven fik sig én på opleveren i en lille flække. Med mystiske monstre, The Upside Down og en helt igennem farverig og klenodisk tilgang til datidens både dagligdag såvel som filmiske univers skaber en helt unik serie - nok omtrent den sæson 2, vi har ventet længst på siden Game of Thrones løb af stablen!

Premiere:

27. oktober 2017 (Netflix)

ANNONCE
Del

Seneste nyt