Connery

Film og serier du skal streame i januar 2023

Streaming-guld til årets første måned.

Det nye er ankommet og med sig udsigten til mange gode film- og serie-oplevelser på tværs af biografmørket og streaming-tjenesterne.

 Januar kan ofte godt være lidt en deprimerende måned med vådt vejr, nytårs-blues og en sløv start på året - så der skal noget underholdning på bordet.

Vi har fundet de mest interessante film og serier, som får premiere på tværs af streaming-platforme i januar herunder - enjoy og sæt kryds i kalenderen!

ANNONCE

A Bronx Tale

Se eller gense den ikoniske gangster-historie instrueret af Robert de Niro i 1960'ernes Bronx.

Premiere: 1. januar (Viaplay)

Kaleidoscope – Sæson 1

Ny krimi-serie på Netflix, som lader en algoritme bestemme, hvilken rækkefølge du ser serien i - der er ikke nogen decideret rækkefølge, og man skal blot læne sig tilbage og lade serien diktere!

Premiere 1. januar (Netflix)

ANNONCE

Roadrunner: A Film About Anthony Bourdain

Historien om den ikoniske kok, der fortalte om verdens gastronomiske oplevelser i sine bjergtagende serier inden sin alt for tidlige død i 2018.

Premiere 3. januar (Netflix)

The Elon Musk Show: sæson 1

En ny serie, der udforsker "de imponerende succeser og katastrofale fiaskoer, der har defineret Musks rejse".

Premiere: 5. januar (Viaplay)

ANNONCE

Copenhagen Cowboy – Sæson 1

Nicolas Winding Refn er tilbage på dansk grund med en ny neon-noir-thrillerserie, der genrevandrer og dykker ned i Københavns fantasifulde og kriminelle underverden.

Premiere 5. januar (Netflix)

If These Walls Could Sing

Et historisk tilbageblik i al den musikalske magi, der er sket gennem tiden i det famøse Abbey Road Studios i London. 

Premiere: 6. januar (Disney+ - reklamelink)

ANNONCE

The Rig: sæson 1

Et par skotske arbejdere på en olieplatform bliver ofre for en mystisk overnaturlig fjende, der lader sig invadere på platformen, da den tåge skyller indover deres arbejdsplads.

Premiere: 6. januar (Prime Video)

The Pale Blue Eye

En detektiv får hjælp af selveste Edgar Allen Poe i en mystisk mordsag i 1830'erne. 

Premiere 6. januar (Netflix)

ANNONCE

Den som dræber - Fanget af mørket (sæson 3)

Et midaldrende ægtepar er blevet brutalt myrdet foran deres hjem og nu skal erfarne profiler i kriminalsager hives ind for at opklare mordet.

Premiere: 8. januar (Viaplay)

Welcome to Chippendales: sæson 1

Den skøre, vanvittige historie om Chippendales, hvor et miks af mandestrip og kriminalitet har gennemsyret det populære strip-show.

Premiere: 11. januar (Disney+ - reklamelink)

ANNONCE

The North Water: sæson 1

Et kig på den famøse hvalekspedition i Arktis fra det 19. århundrede.

Premiere: 11. januar (CMore - reklamelink)

The Bad Guys

En bande af kriminelle dyr skal lade som om, at de er blevet rehabiliteret, for at være ude i det fri - men pludselig bliver det lovlige liv ret interessant for deres leder.

Premiere: 13. januar (SkyShowtime)

ANNONCE

Last Seen Alive

Læg-hjernen-på-hylden-action med Gerard Butler, der skal forsøge at finde sin bortførte kone!

Premiere 13. januar (Netflix)

The Last of Us: sæson 1

Joel og Ellie er klar til deres første spring fra spilverdenen til serieuniverset!

Premiere: 16. januar (HBO Max)

ANNONCE

That ’90s Show – Sæson 1

That '70s Show har fået en moderne revival, hvor vi følger Forman-ægteparret på deres ældre dage!

Premiere 19. januar (Netflix)

Old Henry

Klassisk rå western med Tim Blake Nelson, der giver husly til en mand med en pose penge - da folk kommer for at inddrage pengene, hjælper han manden i nød!

Premiere: 28. januar (Viaplay)

ANNONCE

Pamela

Storslået dokumentar med Pamela Anderson, som for alvor taler ud om alt der er sket i hendes liv og karriere - på godt og ondt!

Premiere 31. januar (Netflix)

Foto: Netflix - Film og serier du skal streame i januar 2023 Foto: Netflix
Del

Seneste nyt

Annonce