Connery

Film der topper og flopper i 2012

Vi ser på kommende film i 2012, og giver et bud på hvilke der topper og flopper

Året 2012 er kun lige begyndt, men forude ligger et år med en stribe af biograffilm. Nogle kan vi glæde os til, andre skal vi holde os langt væk fra.

Vi giver her et bud på en Top 5 og en Flop 5, over de kommende film i 2012.
Film der topper og flopper i 2012

Top 5


1. Batman - The Dark Knight Rises

Den sidste og længe ventede film i Christopher Nolans trilogi om Batman. Nolan har, i de to foregående film, formået at skabe sit helt eget univers med en blanding af vellykket historiefortælling, instruktion, production design og klippeteknik. Christian Bale gør det langt bedre i rollen som Batman, i forhold til sine forgængere i de andre filmatiseringer af Batman. Den altid rare Michael Caine er i sit es som Bruce Waynes gudfar, kollega og åndelig mentor, og Aaron Eckhart spiller en troværdig Harvey Dent. Karaktermæssigt kan ingen af dem dog måle sig med Heath Ledgers fabelagtige præstation i rollen som The Joker. Det er uden sidestykke hans livs bedste præstation.

Christopher Nolan får sin sag for i "The Dark Knight Rises" for at overgå "The Dark Knight", men mon ikke han har gemt det bedste til sidst. Vi venter i spænding og iver på "The Dark Knight Rises", som har verdenspræmiere d. 20 juli.
ANNONCE
Film der topper og flopper i 2012
2. The Hobbit - An Unexpected Journey

Peter Jackson er tilbage med første del i filmatiseringen af J.R.R. Tolkiens "Hobitten", som foregår før "Ringenes Herre". Filmens hovedperson er den allerede velkendte Bilbo Baggins og han akkompagneres af en flok dværge og den altid vise Gandalf den Grå. Sammen skal de tilbageerobre det tabte dværgkongerige Erebor, fra den frygtindgydende drage Smaug. Men det er selvfølgelig ikke ligetil, og undervejs støder Bilbo på den skabning, der vil ændre hans liv: Gollum. Der er lagt op til eventyr, muntre øjeblikke og grusomme monstre, og vi glæder os til et kærkomment gensyn med Bilbo, Gandalf, Frodo, Galadriel, Legolas og mange af de andre fra trilogien om "Ringenes Herre". "The Hobbit - An Unexpected Journey" har verdenspræmiere den 14. december. Anden del i fortællingen,"The Hobbit - There And Back Again", er sat til præmiere d. 13. december 2013.
ANNONCE
Film der topper og flopper i 2012
3. The Expendables 2

Hvordan laver man den ultimative actionfilm? Man støver samtlige actionstjerner op, der nogensinde har fået succes, og putter dem i den samme film. Dermed lyder castet til "The Expandables 2" på ingen mindre end: Jason Statham, Sylvester Stallone, Bruce Willis, Jet Li, Arnold Schwarzenegger, Jean-Claude van Damme, Chuck Norris og Dolph Lundgren. Ja, du læste rigtigt. Historien for denne film er irrelevant. Den kommer til at sparke røv ind i næste århundrede, uanset hvad. Og Chuck Norris vinder.
ANNONCE
Film der topper og flopper i 2012
4. The Amazing Spiderman

Tobey Maguire er blevet skiftet ud med Andrew Garfield i rollen som Peter Parker aka. Spiderman. Filmen skal portrættere Peter Parker som ung, mens han i high school udvikler sine superkræfter. Der var oprindeligt planlagt en "Spiderman 4", men idéen blev skrottet og i stedet blev der fundet et nyt cast, ny instruktør og ny historie, ja... en ny film. Eftersom fortællingen om hvordan Peter Parker udvikler sine superkræfter allerede er fortalt i den første Spiderman film, kan den her godt vise sig at gå hen og floppe. Især når man har fundet en ny skuespiller til hovedrollen. Vi holder vejret og vil lade tvivlen komme den til gode. "The Amazing Spiderman" har præmiere d. 3. juli.
ANNONCE
Film der topper og flopper i 2012
5. Men In Black III

Will Smith er tilbage i rollen som "J", der rejser tilbage til 60'erne for at redde sin ven og kollega "K" (Tommy Lee Jones og Josh Brolin), der forsøges likvideret af rumvæsener. Historien synes simpel og ukompliceret, og det er den sikkert også. "Men In Black II" var ikke noget hit, så denne kan gå begge veje. Vi håber dog på en underholdende film med sjove indslag, grimme rumvæsener og overnaturligt vilde våben.
"Men In Black III" har verdenspræmiere d. 25. maj.
ANNONCE
Film der topper og flopper i 2012

Flop 5


1. Abraham Lincoln: Vampire Hunter

Alene fra titlen får man en uimodståelig trang til gentagende gange, at slå hovedet ned i bordet. Abraham Lincoln.....? Vampire Hunter....? WHAT!? Abraham Lincolns mor bliver dræbt af et overnaturligt væsen, og driver hans passion for at dræbe vampyrer og deres hjælper. Filmen er baseret på en bog fra 2010, men det behøver ikke gøre det meget bedre. Man skal selvfølgelig vente med at dømme folk ude, men jeg har en fornemmelse af, at den samlede IQ bag den her film, har svært ved at komme over frysepunktet. Vi gider ikke se på tidligere amerikanske præsidenter, der dræber vampyrer. Så la' da vær'.
"Abraham Lincoln: Vampire Hunter", har præmiere d. 22. juni.
ANNONCE
Film der topper og flopper i 2012
2. Twilight - The Breaking Dawn Part 2

Endnu en vampyrfilm rammer lærrederne i 2012 og det er ikke en køn en af slagsen. Endnu en gang skal oversminkede, hysteriske PMS-teenage-vampyrer kæmpe sig igennem intriger, overfladisk homoerotik og hvidløgsånde, og vi er faktisk ligeglade med hvorfor. Hvis du som fyr bliver slæbt ind af din kæreste for at se den her, har du tabt din værdighed. For altid.
ANNONCE
Film der topper og flopper i 2012
3. Paranormal Activity 4

Når tre film, optaget med håndholdt kamera, koster sammenlagt 8 millioner dollars at lave, og indspiller for 575 millioner dollars, alene i biograferne, så laver man også en fjerde. Det må være logikken for holdet bag Paranormal Activity 4, som presser citronen så tør, at selv producerne bag SAW står måbende tilbage. Paranormal Activity 4 kan umuligt give os noget, der ikke er set før. Spild af tid og penge.
Præmieredatoen er endnu ukendt, men der bliver sikkert tale om slutningen af 2012.
ANNONCE
Film der topper og flopper i 2012
4. Scary Movie 5

Endnu en film, hvor der koges suppe på alt for udkogte ben. Den første Scary Movie var da lidt sjov, men ellers har der været tale om en række af tragikomiske forestillinger, hvor ens IQ efter 20 minutter har indfundet sig på samme leje som ens hvilepuls. Castet har annonceret, at der vil blive lavet parodier på bl.a. Final Destination trilogien og Paranormal Activity. Fordummende, åndssvagt og ualmindeligt kedeligt. Plat Hollywood-film når det er værst.
Filmen har verdenspræmiere d. 20. april.
ANNONCE
Film der topper og flopper i 2012
5. Step Up 4

Er den fjerde film i serien om en naiv og forvirret teenager, der forsøger at danse sig til hæder og berømmelse. Highschool Musical møder Twilight møder Flashdance møder Bring It On. Forvent forudsigeligt manuskript, fesne dialoger og overfladisk skuespil under lavmål. Husk brækspand.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce