Connery

FIFA 18 [Anmeldelse]

Optimeret gameplay og formidabel grafik.

5 ud af 6 stjerner

Så er vi endnu en gang nået til det punkt på året, hvor vi skal opgradere vores virtuelle fodboldtræning og desuden få en fin lille undskyldning for at invitere knejterne over til en omgangs bold og bajs.

Vi snakker selvfølgelig om lanceringen af FIFA 18, som for nyligt landede på markedet. Og vi snakker ikke bare en helt almindelig, årlig opgradering, men derimod noget nært en af de bedste udgaver af det folkekære boldspil nogensinde.

Når det kommer til at vurdere, hvorvidt FIFA-spillet lever op til forventningerne, så kommer det for mit og mange andres vedkommende an på to simple ting - hvor godt formår spillet at illustrere essensen af den ædle sport og hvor gennemført er karriere-delen. Heldigvis er FIFA18 af den kaliber, at den levere rigeligt af begge lejre.

 
ANNONCE
FIFA 18 [Anmeldelse]

Realistisk grafik og gennemført mobilitet

Grafikken er selvfølgelig det absolutte trækplaster som altid, men med moderne CGI-teknologi og skarpe animationsfolk på branchen, så har FIFA 18 fået sig en gevaldig overhaling. De velkendte spillere ser ikke blot troværdige og letgenkendelige ud - både i overall-overblik såvel som i close-ups - men deres ansigtsmimik, bevægelse og mobilitet er på den visuelle front lidt af en genistreg.

Selve styringen af spillerne har ikke blot fået en lidt mere glidende overgang og mere håndterbar funktion, men den lægger sig også langt mere op af virkelighedens fodbold med henblik på spillernes naturlige bevægelser, ‘flokmentaliteten’ i elitebold og ikke mindst et optimeret overblik på den passive og aktive spiller.

I både FIFA16 og FIFA17 døjede vi en smule med, at enten så haltede forsvaret eller angrebet i gameplayet, hvor man var nødsaget til at nøjes med én af delene - FIFA18 har skruet hele spiloplevelsen langt bedre sammen og holdmentaliteten og opstillingsmulighederne både i forsvaret og angrebet har fået et langt bedre flow og professionalitet - ikke ment på den måde, at du som gal boldmongol kan banke computeren på eliteniveau, men mere at fodboldentusiaster kan mærke en bedre forbindelse over hele banen.

 
ANNONCE
FIFA 18 [Anmeldelse]

Nye karrieremuligheder og realistiske spillerprofiler

Karrierefunktionen er en grundessens for mange FIFA-spillere, da man ikke altid har mulighed for at spille sammen med kammeraterne og efterhånden kan blive træt af fiktive småkampe. Her er karrieredelen på Manager-fronten bestemt mere interessant, da man blandt andet under forhandlinger og transfervinduer kan indgå i dialog og forhandlinger med andre klubber og managere. Det giver en mulighed for at komme tættere på oplevelsen af holdopbygningen og giver desuden et friskt pust på muligheden for at bygge dit hold op med realistiske op- og nedture i forretningsøjemed.

Spillet giver også en ret interessant sidehistorie under navnet The Journey: Hunter Returns, hvor man får historien om Alex Hunter, som er en stor spiller, der mister alt og må bygge sin karriere op fra bunden. Her får man virkelig overraskende meget dysterhed og drama ind i spillet, som giver en herlig kant til det ellers meget konkrete og ligetil gameplay.

Ultimate Team fortsætter stadig sin dominans over spillernes favoritfunktion, mens offline-funktionerne for manges vedkommende endelig også er blevet opgraderet - blandt andet konceptet Squad Battles, hvor man ugentligt bliver stillet over for andre spillere i forhold til, hvor god du er til at opnå dine mål, kvalifikationer og på hvilket niveau du spiller - og derefter videre optjene point, som kan give nogle trofæer fra sig.

 
ANNONCE
FIFA 18 [Anmeldelse]

Overordnet set er FIFA18 et gyldent eksempel på den slags fodbold, vi allerhelst vil spille - og desuden det spil, de fleste FIFA-gamere har ventet på i over fem år. Der er flow i gameplayet, god styring, opgraderinger på holdmentaliteten og ikke mindst en grafik, der sparker røv! Her kan det betale sig at investere i en FIFA-upgrade, da man både som hardcore-fan såvel som almindelig hygge-gamer får sig én på opleveren.

 
ANNONCE

FIFA18

Udvikler: EA Games

Pris: 399,00 kr.

Platform: Xbox, Ps4 

Del

Seneste nyt

Annonce