Connery

Fifa 11

Byd velkommen til endnu en omgang Fifa-fodbold i flimmeren.

5 ud af 6 stjerner
www.ign.com - Fifa 11 www.ign.com

”Hvis fodbold ikke fandtes, ville vi alle være frustrerede fodboldspillere.”. Engelske Michael Lyons udtalte dette meget rammende citat. For hvor ville verden være henne uden fodbold? Hvert år udgiver EA Sports en ny udgave af deres lovpriste fodboldserie, Fifa. Og hvert år valfarter mænd i alle aldre til spilbutikker for at få opdateringen – som det jo i bund og grund er.

ANNONCE
www.ign.com - Fifa 11 www.ign.com

Ikke desto mindre er Fifa 11 et rigtig godt spil med mange små ændringer i forhold til sin forgænger. Pasningssystemet er ændret, førsteberøringerne afhænger meget af den enkelte spiller, dødbolde er gjort sværere og jeg kunne blive ved. Derudover har EA tilføjet muligheden for, at spille som målmanden. Lidt kedelig i længden, men ganske sjov afveksling. Fifa 10 var det bedste fodboldspil i 2009-2010 efter min mening og med de ændringer, EA Canada har foretaget i 11’eren, kan jeg ikke se, hvilket spil, der vil kunne true Fifa – heller ikke Pro Evolution Soccer.

ANNONCE
www.ign.com - Fifa 11 www.ign.com

Som sådan er der ikke meget at sige til selve spillet. Du styrer et hold, skal score flere mål end dine modstandere og vinde trofæerne – såre simpelt. Spillet er udkommet til nærmest alle platforme, det indeholder tusindvis af spillere og har licenser til stort set alle hold i verden.

Den danske superliga er endnu engang med og selv superligaspillernes navne kan kommentatorerne udtale. Der er desværre stadig ingen Werge og Frimann, ligeledes kan man stadig ikke vælge to nye hold med det samme efter en opvisningskamp (hvem er dog det fjols, der har valgt, man skal hele vejen ud i menuen?) og målmændene tåger stadig rundt i tide og utide. Det ødelægger dog på ingen måde det samlede billede.

ANNONCE
www.ign.com - Fifa 11 www.ign.com

Fifa er som altid rigtig flot. Grafikken er optimeret yderligere i forhold til Fifa 10 og alle topspillerne ligner sig selv til forveksling. Selv i Danmark ligner de fleste spillere deres virkelige alter ego.

ANNONCE
www.ign.com - Fifa 11 www.ign.com

Stadioneffekterne har endnu engang fået et hak opad, således man rent faktisk kan høre FCK’s tilhængere synge: ”Whooo we aaaare” og andre populære slagsange – og det varmer en FCK’ers hjerte.

Ellers er der ikke noget at udsætte når bolden triller. Soundtracket indeholder toner fra blandt andre Gorillaz, LCD Soundsystem, Massive Attack, Linkin Park og MGMT, så der er lidt for enhver smag. Musikken er ret alternativ, som det også var tilfældet i tidligere udgivelser, men passer som sådan meget godt til spillet.

ANNONCE
www.ign.com - Fifa 11 www.ign.com

Fifa 11 er nemt at gå til, svært at mestre og hylemorsomt at spille sammen med gutterne. Der er i bund og grund blot tale om en opdatering, men de små ændringer EA Canada har foretaget, giver lige spillet det ekstra skub, der gør det værd at bruge mellem 3-400 kroner på endnu en Fifa-udgave.

Spillet er omfattende og leverer hundredvis af gode timer foran skærmen – alene eller sammen med vennerne.

ANNONCE
Karakter

Der gives karakter for henholdsvis gameplay, grafik, lyd og holdbarhed. Den samlede score er ikke en total af disse, men er anmelderens overordnede vurdering af spillet.


Gameplay: 5/6


Grafik: 4/6


Lyd: 4/6


Holdbarhed: 6/6


Samlet score: 5/6


Drengerøvsfaktor: 80%

ANNONCE
Fifa 11 GamesCom HD trailer
Information

Titel: Fifa 11


Platform: PS3/Xbox360/Wii/PS2/PC/Nintendo DS/PSP/Mobiltelefon


Genre: Sport - fodbold


Udvikler: EA Canada


Udgiver: EA Sports


Antal spillere: 1-8 offline, 2-22 online


Udgivelsesdato: 28. september 2010


ANNONCE
I samarbejde med

Spilanmeldelsen bliver leveret i samarbejde med Gamescribe.dk, som står for at levere spil til vores anmelder. 

Med Gamescribe.dk kan du leje dine spil billigt på nettet. Du beholder spillet, til du er færdig med at spille. Derefter sender du spillet portofrit tilbage. Når Gamescribe.dk modtager spillet retur, sender de dig et nyt.

Det er en nem måde, at prøve mange forskellige spil, uden at investere for mange penge i dem selv. Der er desuden ingen bøder og gebyrer. Læs mere om Gamescribe.dk og oprettelse her

Bemærk:
 

Anmeldelsens karakter er ikke nødvendigvis Gamescribe.dk's vurdering af spillet. Karakteren gives 100% uafhængigt af samarbejdet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce