Festivaldagbog: Tønder Festival 2024 Dag 3
Fra storm og mudder, til ren eufori.
Michael Pallisgaard rapporterer vanen tro fra Tønder Festival
Fredag blev dagen, hvor mudder og blæst kæmpede om kap med musikken, om hvem der var mest dominerende, men det blev heldigvis musikken der sejrede.
I et yderst mangfoldigt program, var highlights Peatbog Faeries på Open Air, Womens Circle i Telt 1, Hush i Telt 1, Niels Hausgaard i Bolero og ikke mindst Jonah Blacksmith på Open Air.
Hvis man virkelig skal vække en regnvåd festival, virker Peatbog Faeries som et ret solidt bud herpå. Tunge eletro beats og insisterende sækkepiber er essensen i deres take på celtic fusion, og ligeledes essensen i deres popularitet på Tønder Festival, hvor de med rette har optrådt flere gange. Hvis man giver Peatbog Faeries et lydt på fx spoify, vil man momentvis kunne lade sig drage af deres musikalske univers, men bandet må og skal opleves live.
Womens Circle er altid et kæmpe tilløbsstykke, hvilket (også grundet vejret) absolut også var tilfældet i år. Mary Gauthier, Jaimee Harris, Candace Lacina, Julie Fowlis samt danske Signe Svendsen, udgjorde i år samlingen af kvinder, der på skift kom med mere eller mindre spændende anektoder og spillede sange der for dem havde stor betydning. For mig havde en Irish Coffee også stor betydning, så lad bare fortællingen om Womens Circle ligge her for i år, for helt ærligt, så formåede line-up'et ikke at fænge undertegnede.
Danske Hush leverede det Hush kan og skal. Dorthe Gerlach har en af landets mest undervurderede vokaler - og Hush som band er ligeledes skammeligt undervurderet, så jeg vil absolut betragte det som lidt af et scoop, at man atter har fået Hush til at optræde på festivallen.
Flot arbejde Maria (Thessink, red.)!
Niels Hausgaard behøver ingen nærmere introduktion for den menige dansker, men måske vi er ved at nå et stadie, hvor Niels skal introduceres for sig selv? I hvad der ofte har været uforglemmelige optrædener i det smukke Bolero, begynder det efterhånden at fremstå som forglemmelige parodier, hvor hovedpersonen selv glemmer både tekst og melodi. Ingen tvivl om, at hans meninger om danskernes ve og vel stadig ligger den gamle mand på sinde, men charmen forsvinder i samme fart som ord og melodi. Desværre.
Jeg fristes til at sige tak for oplevelserne, både på tv og til div. koncerter, men nu er tiden kommet til at kravle af scenen, mens man stadig husker dig som den mastodont du vitterligt er indenfor dansk samfundssatirisk musik.
Jonah Blacksmith kom, så og sejrede på Open Air, og fremstår som årets hidtil bedste koncert på Tønder Festival. Jonah Blacksmith og Tønder Festival har en lang historie sammen, ja nogle vil nærmest beskrive det som et kærlighedsforhold. Familiebandet formåede, som ganske få hidtil har gjort, at få størstedelen af festivallens publikum samlet på parkeringspladsen og den lille bakke op mod det hedengangne Tønder Slot, foran Open Air scenen - og jeg er sikker på, at selv om regnen havde silet ned, så havde mandefaldet været nærmest marginalt.
Det er virkelig tydeligt at se, at de to brødre og resten af bandet nyder at optræde på festivallen og at publikum nyder når det sker. Som en ekstra lille krølle på halen, havde de taget Mekdes med på scenen. Jonah Blacksmith og Mekdes var begge med i den seneste version af Toppen af Poppen, og de to stilarter de hver repræsenterer klæder hinanden helt fremragende på et scene som Open Air.
Status efter dag 3?
Jeg er blevet jævnt begejstret for en yders velsmagende shrimp burger hos The Fish Project, så med mindre alt blæsewr og regner væk på festivallens sidste dag, så er der planlagt endnu et besøg.
Jeg nævnte det hedengangne Tønder Slot for nogle linjer siden. Et hvert slot med respekt for sig selv, har en kælder, hvilket i dette tilfælde er det eneste der reelt set er bevaret den dag i dag. Her har man for år tilbage valgt at indrette en vinbar med navnet "Den Hemmelige" - Genialt tiltag!
