Festivaldagbog: Tønder Festival 2024 - Dag 1
Vindblæst, regnfuld og forvirrende første dag på årets Tønder Festival
Michael Pallisgaard rapporterer vanen tro fra Tønder Festival
Skippinish, Foy Vance, Dan Sultan, Jacob Dinesen og Peatbog Faeries for bare at nævne en håndfuld navne, var i spil på førstedagen af Tønder Festival, og lad os da lige starte fra toppen og dagens vel nok mest intense og besøgte koncert; Jacob Dinesen.
Den hjemvendte søn af Tønder, indtog med sædvanlig charme, hvide jeans(?) og sommergul skjorte(?), den største scene på festvallen, Open Air, onsdag aften kl. 20.45, for en lille time senere, at bevæge sig rundt blandt publikum på jagt efter en bar. Fremragende gimmick, som alle koncertgængere åd råt - inkl. Dinesen selv. "Klassikere" fra musikerens, trods sin unge alder, ganske omfattende bagkatalog, blev fremført i en syndig blanding med det nye materiale. Marskens udgave af en ægte Rock'n'Roller, kom så og leverede, men efterlod dog også en del af den drengede charme, med en påklædning der mindede mest om en CBS'er fra Hellerup, der i uge 29 bruger alle fars penge i Skagen.
Foy Vance hører også til helt i toppen af skalaen, for med sin drengede charme og smånussede overskæg, viste den erfarne herre, præcis hvad der skulle gøres, for at scenen i Telt 1 fremstod perfekt. Der var nerve, der var sjæl og især fremførelsen af nummeret "Sapling", fik selv den mest hærdebrede brolægger i publikum, til at stå med en klump i halsen og følelserne galoperende i kroppen. Foy Vance er solid, ægte og en fandens dygtig musiker.
Årets åbningskoncert var med det skotske band Skippinish, der gjorde præcis det de skulle. De leverede en solid omgang Folk-rock, der fik de forventningsfulde koncertgængere til at danse sokkerne ud af sandalerne og de indkøbte fadøl blev indtaget lige en my hurtigere end normalt. Der var sækkepibe, fløjter, og musikalitet på et flot, flot niveau. Det var præcis som det skulle være.
Lille bonusinfo: Bandet fejrer i år deres 25år jubilæum!
I modsatte ende finder vi desværre Dan Sultan, der ligesom Jacob Dinesen, indtog Open Air scenen, dog på et utilgiveligt tidspunkt: 14.15. Talentet og evnerne kan man ikke tage fejl af, men det er umuligt at gøre anden end at dumpe helhedsoplevelsen, for Dan Sultan hører til på de mindre scener ud på de sene timer. Bedre blev det heller ikke, at der ca. midtvejs i koncerten blev åbnet op for Vor Herres store hane, der nærmest som en anden syndflod skyllede de sidste publikummer væk fra pladsen foran scenen. SKuffelsen hos undertegnede var massiv, vel nærmest på samme niveau som hos kunstneren selv, for et blik på billederne fra koncerten skjuler i hvert fald ikke skuffelsen hos Dan selv.
En anden enorm skuffelse var koncerten med Sivert Høyem, frontmanden i norske Madrugada. I hvad der nærmest er en tro kopi af sit mere kendte band, er det en meget dyster form for rock, som den norske troubadour fremfører, og det giver absolut ingen mening i fuld dagslys på Open Air scenen. Nuvel, skyerne gjorde sit for at forsøge at fremkalde præcis den dommedagsagtige stemning der klæder en koncert med Sivert, men kæmpede dog forgæves med dagslyset. Der er heldigvis revanche i Telt 1 kl. 23.00 i dag. Det kan kun blive fremragende.
Uden for bedømmelse finder vi slutteligt Sebastian Wolff, frontmanden fra danske Kellermensch, for lad os være helt ærlige. Her rammer vi en genre, der egentlig ikke passer ind på Tønder Festival som helhed, men trods alt formår at skabe en helt unik oplevelse. Det er nærmest som at høre en lidt mumlende udgave af STeen Jørgensen i The Sods, men så alligevel ikke. Det kan noget, men igen må man nok kritisere tidspunktet for en koncert af denne kaliber.
Dag 1 sådan all over?
Lidt som forventet, lidt skuffende, meget følelsesladet, meget spændt på hvad de andre dage byder. Barren er desværre ikke sat vildt højt lige nu.
