Ferrari F80: Den ultimative køremaskine?
Hvis du troede, at Ferrari var færdige med at overraske, så kan du godt spænde hjelmen.
Maranello-fabrikken har netop smidt deres nyeste skud på stammen - Ferrari F80 - ud i æteren, og den er ikke bare for sjov. Vi snakker 1200 hestekræfter, hybrid-teknologi, og så mange gadetilpassede F1-detaljer, at selv ingeniørerne nok har haft svært ved at få armene ned. Spoiler: Det her er Ferrari’s mest kraftfulde gadebil nogensinde.
Ferrari F80 (Skal høres med lyd)
?si=WleC5cljxxjxQbPKPower med stort P
Med en Biturbo V6-motor, der sparker 900 hk ud og et hybridsystem, der lægger 300 hk oveni hatten, er F80 ikke kun hurtig – den er Ferrari’s hurtigste til dato. Og som sædvanlig har Ferrari leget lidt med teknologien, så du får den slags præstationer, der får mundvandet til at løbe. Elektriske turboer? Tjek. En acceleration fra 0 til 100 km/t på 2,15 sekunder? Klart. Topfart? 350 km/t – fordi hvorfor ikke.
Designet til banen, men klar til vejen
Nu tænker du sikkert: "Det lyder da fedt, men kan man overhovedet køre den til Netto?" Og ja, det kan du selvfølgelig.
Ferrari har sørget for, at F80 ikke alene er en baneraket, men også kan bruges til hverdagens små fornøjelser. Okay, måske ikke de små smalle ste brostensgader i byen, men du forstår pointen.
Kabinen er stramt pakket sammen som et cockpit fra Formel 1, og der er faktisk plads til en passager. Ferrari kalder det ikke en to-personers bil, men en 1+.
Kabinen er førercentrisk, og her leget Ferrari lidt med farverne for ligesom at kode det.
Ferrari producerer kun 799 eksemplarer af den her vogn, så du skal nok ikke regne med at falde over en på brugtbilsmarkedet foreløbig.
Men hey, hvis du nu står og mangler en ekstra bil til samlingen, kan F80 måske blive dit næste bud på ultimativ fart og rendyrket Ferrari-magi.
Ferrari har ikke oplyst en listepris.