Motor

Ferrari Amalfi: Når luksus-GT’en tager et skridt tættere på racerbanen

Luksus møder performance.

Det er farvel til Roma og goddag til Amalfi – Ferraris nyeste skud på stammen i den luksuriøse, men stadig bidende hurtige GT-kategori. Hvor Roma bød på flydende former og forførende charme, tager Amalfi stafetten videre med en mere aggressiv attitude, et mere avanceret teknisk setup og 640 stædige italienske hestekræfter i fronten.

Her er der ikke kun tale om et facelift eller en opgradering. Amalfi er en regulær evolution – en Ferrari, der bevarer de lange turers komfort, men med teknologi og performance, som hiver den faretruende tæt på banebilerne.

640 hk, 3,3 sekunder og aktiv aerodynamik

Under hjelmen banker en videreudviklet version af Ferraris anerkendte F154 V8’er – en 3,9-liters twin-turbo med 640 hk og et moment på 800 Nm. Det rækker til at sende den nye Amalfi fra 0 til 100 km/t på 3,3 sekunder og videre mod en topfart på 318 km/t. Det hele kobles sammen med en opdateret 8-trins dobbeltkoblingsgearkasse og en perfekt 50/50 vægtfordeling.

Ferrari har naturligvis været forbi aerodynamik-laboratoriet. En aktiv bagspoiler, ny undervogn og smarte luftkanaler sørger for, at bilen ikke bare ser strømlinet ud, men også opfører sig sådan i høj fart. Og med systemer som brake-by-wire, ABS Evo og Side Slip Control 6.1 har man masser af elektronisk trylleri til at holde det hele på sporet – selv når det går stærkt.

Digitalt cockpit og GT-luksus

Kabinen er lige dele cockpit og loungestol. Et dual-display-setup med haptiske knapper, digital instrumentering og mulighed for Burmester-anlæg gør Amalfi til en rejsekammerat med både bid og stil. Komfortsæder med massage og ventilation fås som ekstraudstyr, og både Apple CarPlay og Android Auto er standard.

Designmæssigt lander Amalfi i en grøn nuance, Ferrari kalder Verde Costiera – en farve, der emmer af italiensk kystlinje og dyre espressoer. Designet trækker tråde til både Ferrari GT-traditionen og moderne minimalisme, med rene linjer og en visuel balance, der signalerer overskud frem for overdrivelse.

En del af Ferrari’s moderne GT-DNA

Amalfi tager over for Roma, som blev lanceret i 2020 som en mere elegant og komfortorienteret pendant til mærkets mere ekstreme sportsvogne. Roma var i sig selv en nyfortolkning af Ferrari’s klassiske GT-formel – mere raffineret end Portofino, men stadig i øjenhøjde med 911 Turbo og Aston Martin Vantage.

Med Amalfi løftes ambitionsniveauet yderligere. Det er stadig en 2+ coupé, men nu med endnu mere teknologi, bedre balance og en udstråling, der i højere grad peger mod Ferraris racerafdeling end tidligere. Det her er ikke bare en bil til at rulle ind foran hotellet i – det er en GT, der beder dig tage den lange vej hjem.