Gear
Fedt: Verdens første smartwatch med fysiske visere
Du kan lige nå at fange ZeTime på Kickstarter
Smartwatches har bare ikke den samme charme som traditionelle ure. Det har jeg sagt gang på gang, og hver gang jeg har leget med et smartwatch.
Samme fornemmelse har et par gutter fra Schweiz siddet med, da de kom på idéen til ZeWatch. Ved første øjekast ligner det nemlig et klassisk stålur, men det er det bare ikke. En urkasse i rustfrit stål, et par fysiske visere, og flotte remme, tyder ellers på det. Men hele trylleriet sker i urskiven – der er en rund touchskærm, med hul i midten.
Det er ret cool, fordi det kombinerer smartfunktionalitet med klassisk urdesign, på en ny måde. For det første, skal du aldrig trykke på en knap, blot for at se hvad klokken er. Eller lave en underlig bevægelse med håndleddet – de fysiske visere er der altid. Men tapper du så lidt på uret, ja så bliver det levende. Se bare introvideoen her:
ZeTime bygger godt nok hverken på iOS eller Android Wear, det har egenudviklede apps, hvilket både er super modigt, men også kan komme til at sætte nogle begrænsninger. Når det så er sagt, er der fra starten både indbygget heart-rate, motiontracker og accelerometer – og det kan synces med både meddelelser, e-mails, sundhedsapps og musikapps. Og mere er sikkert på vej.
Uret kommer med en styreapp, der både er tilgængelig på Android og iPhone.
Prisen? 159 dollars, worldwide shipping til September 2017, hvis altså du når at hoppe med på et Kickstarter tilbud.
Hvad tænker du? Et cool take på smartwatchet, eller for meget?