Motor

FDM advarer danskerne: Disse p-afgifter kan være ulovlige

I stadig flere p-huse kommer regningen nu digitalt – ofte med dages forsinkelse og uden varsel.

FDM advarer danskerne: Disse p-afgifter kan være ulovlige
Foto: Pixabay

Glem de gode gamle dage, hvor en gul p-bøde lyste op i forruden som en skamfuld påmindelse om din dårlige dømmekraft.

I stadig flere p-huse kommer regningen nu digitalt – ofte med dages forsinkelse og uden varsel.

Men den smarte teknologi kan meget vel være ulovlig, advarer FDM, Forbrugerombudsmanden og transportministeren.

P-bøder på autopilot

Flere og flere parkeringsanlæg er begyndt at bruge kameraer til at aflæse bilernes nummerplader, når de kører ind og ud.

Hvis du ikke har betalt, kommer p-afgiften ikke længere som en fysisk bøde i forruden, men som en digital hilsen i din e-Boks eller med posten – længe efter, at du har glemt, hvor du overhovedet parkerede.

Problemet? Bilisten har ingen reel mulighed for at opdage fejlen i tide eller samle dokumentation for at klage.

Og som ekstra krydderi på bøde-suppen kan afgiften ende hos bilens ejer – ikke nødvendigvis den, der faktisk har parkeret den.

VIDEO: MAGA-folk omringer Tesla-butik med benzinbiler i solidaritet

Læs også: VIDEO: MAGA-folk omringer Tesla-butik med benzinbiler i solidaritet

Ulovligt, siger FDM

Ifølge FDM er de digitale p-afgifter i strid med reglerne, som klart siger, at en afgift skal sættes i forruden eller gives direkte til føreren.

Forbrugerombudsmanden er enig og har allerede i 2024 slået fast, at parkeringsselskaberne ikke bare kan sende afgifter med posten for at spare p-vagterne væk.

Transportministeriet har nu indkaldt Parkeringsklagenævnet til et møde, og FDM håber, at der snart bliver sat en stopper for den digitale junglelov.

Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler

Læs også: Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler

Tesla tvinges til at rette én fejl i 4 millioner biler: koster dem 70 milliarder kroner

Læs også: Tesla tvinges til at rette én fejl i 4 millioner biler: koster dem 70 milliarder kroner