Connery

Fastfood alá hverdagsmad

Der er mange der hader det, men også mange der elsker det. I sig selv er ordet ikke forkert, da det bare betyder hurtig mad. Dog er fastfood begrebet tolket som noget usundt, der formindsker vores leveår. Fastfood kan også være hverdagsmad!

Fastfood alá hverdagsmad

Fastfood er her der og alle vegne. Efter popkulturen kom til Europa og produktionsmetodikkerne blev mere simple, er det hurtigere at lave mad i fødevareindustrien. Det har resulteret i, at det boomer med færdigvareprodukter og fastfood restauranter.


En ægte drengerøv er ikke bleg for at få en burger på Mac'n, en Whopper på Kongen, eller et stykke kylling på KFC. Det er der ingen skam i, og redaktionen her på Connery.dk må også erkende, at vi til tider kan være fastfoodjunkier.


Men det er vigtigt at begrebet fastfood ikke kun er grillsmovs og burgere. Hurtig mad kan også være simpel hverdagsmad. Det kunne være en hurtig pasta, ovenpå en hård arbejdsdag hvor man helst vil koge foran fjernsynet eller computeren.


Simpel pasta med masser af smag:


Ingredienser:

En pk. Frisk pasta.

½ tsk. chilipulver

1 tsk. knust hvidløg

½ icebergsalat

½ pk. Bacontern

1 dl. Fløde (eller erstatningsprodukt)


Sæt vand over, og hæld salt i når det koger. Kom pastaen i gryden og lad det koge i ca. 3 min.

Når du har kommet pastaen i vandet, sætter du panden over og steger bacontern i eget fedt. Tilsæt hvidløg og chili og en lille smule sukker, hvis det er for stærkt.

Hæld fløde over så det bliver en sauce, og hæld den nykogte pastae over og rør rundt.

Hak derefter salaten og kom den oven på pastaen.


En ganske enkel hverdagsret, der ca. tager 15 min og smager fantastisk!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce