Gear
Farvel til stokken: Nyt exoskelet-tøj skal hjælpe ældre med at gå
Glem alt om tunge zimmerframes og klaprende stokke.
Fremtidens ældre skal gå rundt i intelligente, muskelstøttende dragter, der reagerer på dine bevægelser, som et slags superheltekostume til dine knirkende knæ.
En britisk forskergruppe arbejder i øjeblikket på at gøre mobilitet i alderdommen mindre synligt og langt mere stilfuldt.
Fra stiv til smidig ét skridt ad gangen
Professor Mark Miodownik fra University College London mener, at vi snart vil bytte de “lidt for ærlige” hjælpemidler ud med smarte, bærbare exoskeletter.
Gruppen arbejder på et materiale, der minder om Lycra, og som automatisk stiver af og afspænder, når du bevæger dig.
“På nuværende tidspunkt er folks exoskelet en stok eller en rollator. Det er uskønt, det er ikke ideelt, og det fungerer dårligt på trapper,” siger Miodownik.
“Vores idé er et stof, du har på under tøjet, som stiver af omkring dine ben, når du skal tage et skridt og som giver efter, når du svinger benet frem.”
Altså: elastik med hjerne. Eller tights med superkræfter.
Læs også:
Kroppen som batteri
Teknologien er stadig i udvikling, men planen er, at disse “intelligente dragter” i første omgang drives af små batterier, og på sigt måske endda høster energi fra din egen krops varme og bevægelse.
“De her typer wearable tech er virkelig på vej til at hjælpe med alderdommen,” udtaler Miodownik, der mener, det her kan blive en revolution inden for hjælpemidler, og måske endda en, man gider at gå med i offentligheden.
Læs også: