Connery

Fars sygt fede bilferie [Anmeldelse]

En ferie du sent vil glemme, desværre…

1 ud af 6 stjerner
Fars sygt fede bilferie - Trailer
Warner Bros. Pictures - Fars sygt fede bilferie [Anmeldelse] Warner Bros. Pictures

On the road again

Det er sommer, og familien Griswold skal på bilferie tværs over USA. Til lejligheden har familiens overhoved, den godhjertede, men enfoldige Rusty (Ed Helms) lejet en albansk produceret minivan, der kommer med alskens ekstraudstyr såsom to benzin tanke, ekstra sidespejle for og bag og el-udtag med albansk strømstik. Familien når dog knap nok ud af indkørslen, før problemerne begynder at dukke op. De to brødre James (Skyler Gisondo) og Kevin (Steele Stebbins) hader nemlig hinanden og konen Debbie (Christina Applegate) vil meget hellere på en romantisk tur til Paris, men Rusty er fast besluttet på, at kører familien til forlystelsesparken Walley World - ganske som hans far gjorde i 1983.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Fars sygt fede bilferie [Anmeldelse] Warner Bros. Pictures

Pis og lort

Undervejs stopper familien ved nogle varme kilder, der viser sig at være et kloakudslip. Mens de bader i pis og lort, er der indbrud i bilen, så de mister alle deres ejendele og er tvunget til at besøge Rustys søster Audrey (Leslie Mann) og hendes yderst veludrustede mand Stone (Chris Hemsworth), hvor de får et bad og rent tøj på. Det bliver også til et hurtigt smut forbi forældrene Clark (Chevy Chase) og Ellen (Beverly D'Angelo), inden de langt om længe når til Walley World.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Fars sygt fede bilferie [Anmeldelse] Warner Bros. Pictures

Worst vacation ever!

Rebootet af John Hughes og Harold Ramis klassiske komedie Fars fede ferie/Vacation fra 1983 når ikke originalen til sokkeholderne. Den er sløset skrevet og mangler både lune, charme og genkendelighed. Humoren er blevet grotesk og pubertær. Instruktørerne virker desperate efter grin, så scener bliver tit trukket for langt ud, hvor alt der kunne have været sjovt, for længst er forbi. Her er intet man kan relatere sig til her, hvilket netop var styrken ved den originale film.

ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Fars sygt fede bilferie [Anmeldelse] Warner Bros. Pictures

Fars sygt usmagelige bilferie

Det er i det hele taget et stigende problem i Hollywood-film, at mange karakterer ikke længere er mennesker med dybde og de er oftest blot endimensionelle karikaturer uden sund fornuft og naturlig dømmekraft. Og det er virkelig slemt i Fars sygt fede bilferie, hvor karaktererne er decideret usympatiske idioter. Selv når personer eller dyr lider voldsomme skæbner med døden til følge, trækker familien blot på skulderen og kører videre på deres syge bilferie.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 60%

Teknisk information:

Original titel: Vacation

Danske titel: Fars sygt fede bilferie

Land: USA, 2015

Instruktør: John Francis Daley og Jonathan M. Goldstein

Medv.: Ed Helms, Christina Applegate, Skyler Gisondo, Steele Stebbins, Leslie Mann, Chris Hemsworth, Chevy Chase, Beverly D'Angelo og Norman Reedus

Genre: Komedie

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 99 min

Dansk bio premiere: 13. august 2015

Distributør: Warner Bros. Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt