Fantastisk kortfilm fra Pixar-folk
Hvis du lige har 6 minutter, du ikke ved, hvad du skal bruge på!
Hvis du har 6 minutter, du ikke lige ved, hvad du skal bruge på, så vil jeg råde dig til at se kortfilmen Borrowed Time. Det er nemlig en både rørende og ekstremt flot film, som klart er et kig værd. Borrowed Time er lavet af de to Pixar folk Andrew Coats og Lou Hamou-Lhadj og handler om en sørgende sheriff, der tænker tilbage på en tragisk ulykke fra sin fortid. Filmen tog omkring 5 år at lave og er udelukkende lavet i de to mænds fritid.
”Vi har tidligere arbejdet meget med familiefilm med en masse hjerte og komik, og derfor ville vi gerne prøve at lave noget uden for vores comfort zone: et seriøst, action drama. Vi vidste, det ville være en kæmpe udfordring for os,” fortæller Hamou-Lhadj.