Film

Fans bringer legendarisk Star Wars-historie til live i episk animation

Det bedste er, at du kan se den helt gratis!

Fans bringer legendarisk Star Wars-historie til live i episk animation
Foto: Star Wars/LucasFilm
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich I dag kl. 12:01

I en galakse langt, langt borte – eller rettere sagt, på YouTube – har en dedikeret fan endelig færdiggjort en fem år lang mission.

Timothy Zahns legendariske Star Wars-bog Heir to the Empire er blevet bragt til live som en imponerende animationsfilm.

Det tog Damien Valentine fem år at animere hele historien, og nu kan du se samtlige 32 episoder.

For dem, der ikke har drukket nok blue milk til at kende Heir to the Empire, så er det bogen, der i 1991 officielt bragte Star Wars tilbage fra glemslen og kickstartede det, der dengang var kendt som Expanded Universe – og i dag er nedgraderet til “Legends”, fordi Disney besluttede, at kun deres version af historien tæller.

Men legender dør aldrig – især ikke når fans nægter at lade dem forsvinde.

Star Wars, før Disney satte sit aftryk

Bogen fortsætter Luke, Leia og Han Solos eventyr efter Return of the Jedi og introducerer en af de mest ikoniske skurke i hele Star Wars-universet: Grand Admiral Thrawn, en strategisk geni med en farlig fascination for kunst og total dominans.

Disney har efterfølgende hivet Thrawn ind i deres nye fortællinger (Ahsoka, vi kigger på dig), men der er stadig noget magisk ved at opleve ham i hans oprindelige format – komplet med Luke, Han og Leia, før de blev retconnet til uduelige versioner af sig selv.

10 Star Wars-karakterer, der fortjener deres egen spinoff

Læs også: 10 Star Wars-karakterer, der fortjener deres egen spinoff

Fem år i en fan-kælder – og resultatet er fantastisk

Damien Valentines animationsprojekt har allerede været nomineret til eller vundet priser ved ti forskellige filmfestivaler, og nu hvor første bog er komplet, har han allerede kastet sig over opfølgeren Dark Force Rising.

De første kapitler af Heir to the Empire bliver nu opgraderet, så de matcher den visuelle kvalitet fra de seneste episoder.

Med andre ord: Hvis du nogensinde har drømt om at opleve den Star Wars-historie, som fans sværger er bedre end det meste af Disneys output – så er det nu, du skal hoppe på.

Alle episoderne kan ses gratis på YouTube. Så tænd for lyssværdet, skru op for nostalgien, og dyk ned i en Star Wars-fortælling, der ikke blev skrevet af en AI eller en manuskriptforfatter, der aldrig har set en eneste original trilogi.

Avatar 3 teaser imponerer fans: Nu bliver det sort, brændt og vredt

Læs også: Avatar 3 teaser imponerer fans: Nu bliver det sort, brændt og vredt

Breaking Bad’s falske stoffer var så realistiske, at DEA måtte gribe ind

Læs også: Breaking Bad’s falske stoffer var så realistiske, at DEA måtte gribe ind