Falling Down
Har du set Michael Douglas i "Falling Down"? Hvad med Pallisgaard i samme scenarie?
Men min weekend er alt andet en en periode med frihed. Det er jul og weekenden er forbrugsfestens absolutte kulmination, da der kun er en uge til jul. Jeg har mest af alt lyst til at drikke mig i det åh så berømte hegn, for i en ugelang alkoholrus, at gennemleve den kommende uge, uden det store begreb om tid og sted.
Kunderne vælter ind allerede fra morgenstunden. Våde og med snefyldte sko, sviner de min flotte butik til. Alt tøjet bliver endevendt, for det kan jo være, at emsige Fru Hansen kan se en synlig forskel mellem to størrelser L i samme dessin og farve. En forskel må jo betyde, at hun kan få dem begge billigere, for det har hun set i "Rene Ord For Pengene" og "Rabatten".
Disse to programmer er fandens værk. Alle er jo pludselig uddannet prisbaskere og mener at de med fuld ret kan starte en offentlig licitation om en striktrøje fra Sand. "Det kan jo ikke passe, at en trøje fra Sand skal koste 800,-, for I giver jo kun 40,- for den. Det kan jo heller ikke passe, at tøj i det hele taget skal være så dyrt, for "Rabatten" siger dit og dat."!
Fru Hansen er slet ikke til at stoppe og det faktum at jeg blot er en enkelt lille hjerneblødning fra, at flække hendes kranie med den buksebøjle jeg holder i hånden, skræmmer hende ikke det mindste, for hun er i gang med sit korstog i forbrugernes navn.
Hendes brokkeri over sæsonnens farver og dessinner bilver for meget for mig. Jeg tager et frontophæng og smadrer hendes kæbe - nu har hun da i det mindste lukket røven ang. de høje priser og størrelsesforskellene. Frontophænget er i øvrigt fremragende, men jeg er dog ret sikker på, at den tværstang der holder frontophænget er endnu bedre til formålet.
Med et sving der ville gøre Tiger Woods og Babe Ruth misundelige, rammer tværstangens spids lige omkring øret, der straks begynder at bløde ret kraftigt og nu begynder Fru Hansen at sige noget igen. Det er mig desværre ikke muligt, at få mening ud af hendes dødsrallen, så jeg ser intet eksistensgrundlag for hendes strubehovede, der får samme skæbne som hendes kæbe.
Badet i sved går realiteterne op for mig. Mit sengetøj er gennemblødt. Det var blot en drøm - et mareridt. Weekenden har stadig meldt sit komme og udenfor synge fuglene lystigt og solen skinner fra en skyfri himmel.
Jeg iklæder mig mine hvide Sand hørbukser og min kortærmede Gant "Hampton" hørskjorte. Det er sommer og varmen er jo ulidelig, på trods af airconditionens imponerende indsats, for at køle butikken ned.
Alt virker som endnu en dag på jobbet, hvor butikkens bedste plads er i døråbningen, hvor vi kan se alle de lystige unge piger, der går forbi os, alene med det formål, at vise sig frem og blive overbegloet. Tøjet er sparsomt og det samme gælder det realistiske, hvad angår tankerne om de kønne piger.
Midt i denne sublime sindstilstand kommer en ralende person hen imod mig. Det er Fru Hansen, den med blodet fossende ud af øret, et knust strubehovede og en smadret kæbe, forsøger at brokke sig over serviceniveauet i butikken.
Hvad fanden bilder hun sig ind? Jeg garanterer for, at hendes mand absolut ikke kan se det dårlige i den service jeg har ydet over for ham, men for lige at sætte prikken over i'et, gennemborer jeg hendes kranie med et frontophæng.
Blodet sprøjter over alt i bedste Kill Bill stil og min skjorte bliver plettet. Måske kan en hurtig rensning rette op på missæren, så afsted med skjorten. Regningen kan vi jo roligt sende til Fru Hansens adresse, for der er jo tale om hendes blod.
Solen varmer meget og sveden pibler frem på min brystkasse. Igen er jeg badet i sved. Med et sæt vågner jeg og sætter mig op i sengen. Igen var der tale om et mareridt.
Det har sneet i nat. Klokken er 07.00 og endnu en arbejdsdag står for døren. Den sidste lørdag inden jul. Der er kun syv arbejdsdage tilbage, så er der udsigt til tre dage med god mad og gaver.
Jeg møder på jobbet. Velfriseret og ulasteligt klædt i tidens modetøj. Jeg er en sælger der ved hvad der skal til for at maksimere profitten. Jeg er vellidt blandt kunderne og har en del faste kunder der kun ønsker at handle med mig.
De nye kunder skal naturligvis også have en sublim service og det er det jeg er god til.
En gammel kending - en som ingen i butikken gider - kommer hen til mig og brokker sig over prisen på en Sand sweater mens jeg bøjler bukser op - det er Fru Hansen...
Kunderne vælter ind allerede fra morgenstunden. Våde og med snefyldte sko, sviner de min flotte butik til. Alt tøjet bliver endevendt, for det kan jo være, at emsige Fru Hansen kan se en synlig forskel mellem to størrelser L i samme dessin og farve. En forskel må jo betyde, at hun kan få dem begge billigere, for det har hun set i "Rene Ord For Pengene" og "Rabatten".
Disse to programmer er fandens værk. Alle er jo pludselig uddannet prisbaskere og mener at de med fuld ret kan starte en offentlig licitation om en striktrøje fra Sand. "Det kan jo ikke passe, at en trøje fra Sand skal koste 800,-, for I giver jo kun 40,- for den. Det kan jo heller ikke passe, at tøj i det hele taget skal være så dyrt, for "Rabatten" siger dit og dat."!
Fru Hansen er slet ikke til at stoppe og det faktum at jeg blot er en enkelt lille hjerneblødning fra, at flække hendes kranie med den buksebøjle jeg holder i hånden, skræmmer hende ikke det mindste, for hun er i gang med sit korstog i forbrugernes navn.
Hendes brokkeri over sæsonnens farver og dessinner bilver for meget for mig. Jeg tager et frontophæng og smadrer hendes kæbe - nu har hun da i det mindste lukket røven ang. de høje priser og størrelsesforskellene. Frontophænget er i øvrigt fremragende, men jeg er dog ret sikker på, at den tværstang der holder frontophænget er endnu bedre til formålet.
Med et sving der ville gøre Tiger Woods og Babe Ruth misundelige, rammer tværstangens spids lige omkring øret, der straks begynder at bløde ret kraftigt og nu begynder Fru Hansen at sige noget igen. Det er mig desværre ikke muligt, at få mening ud af hendes dødsrallen, så jeg ser intet eksistensgrundlag for hendes strubehovede, der får samme skæbne som hendes kæbe.
Badet i sved går realiteterne op for mig. Mit sengetøj er gennemblødt. Det var blot en drøm - et mareridt. Weekenden har stadig meldt sit komme og udenfor synge fuglene lystigt og solen skinner fra en skyfri himmel.
Jeg iklæder mig mine hvide Sand hørbukser og min kortærmede Gant "Hampton" hørskjorte. Det er sommer og varmen er jo ulidelig, på trods af airconditionens imponerende indsats, for at køle butikken ned.
Alt virker som endnu en dag på jobbet, hvor butikkens bedste plads er i døråbningen, hvor vi kan se alle de lystige unge piger, der går forbi os, alene med det formål, at vise sig frem og blive overbegloet. Tøjet er sparsomt og det samme gælder det realistiske, hvad angår tankerne om de kønne piger.
Midt i denne sublime sindstilstand kommer en ralende person hen imod mig. Det er Fru Hansen, den med blodet fossende ud af øret, et knust strubehovede og en smadret kæbe, forsøger at brokke sig over serviceniveauet i butikken.
Hvad fanden bilder hun sig ind? Jeg garanterer for, at hendes mand absolut ikke kan se det dårlige i den service jeg har ydet over for ham, men for lige at sætte prikken over i'et, gennemborer jeg hendes kranie med et frontophæng.
Blodet sprøjter over alt i bedste Kill Bill stil og min skjorte bliver plettet. Måske kan en hurtig rensning rette op på missæren, så afsted med skjorten. Regningen kan vi jo roligt sende til Fru Hansens adresse, for der er jo tale om hendes blod.
Solen varmer meget og sveden pibler frem på min brystkasse. Igen er jeg badet i sved. Med et sæt vågner jeg og sætter mig op i sengen. Igen var der tale om et mareridt.
Det har sneet i nat. Klokken er 07.00 og endnu en arbejdsdag står for døren. Den sidste lørdag inden jul. Der er kun syv arbejdsdage tilbage, så er der udsigt til tre dage med god mad og gaver.
Jeg møder på jobbet. Velfriseret og ulasteligt klædt i tidens modetøj. Jeg er en sælger der ved hvad der skal til for at maksimere profitten. Jeg er vellidt blandt kunderne og har en del faste kunder der kun ønsker at handle med mig.
De nye kunder skal naturligvis også have en sublim service og det er det jeg er god til.
En gammel kending - en som ingen i butikken gider - kommer hen til mig og brokker sig over prisen på en Sand sweater mens jeg bøjler bukser op - det er Fru Hansen...
