Andet gear
Falcon F7
Kan amerikanerne lave superbiler? Her er et godkendt forsøg!
Mange vil mene, at amerikanerne ikke når Europa til fælgkanten, når det kommer til superbiler. Amerikanerne har muskelbiler – Vi har de raffinerede superbiler. Eller er det nu også sådan det forholder sig?
Og selv om 'murica er gode til at lave tæskelækre muskelbiler, vil de i Amerika også gerne lave superbiler. Og så kommer Falcon F7 trillende…
Detroit-baserede Falcon Motor Sports har bygget Falcon F7.
Maskinen er en 2-dørs sportvogn, bygget på letvægts chassis i en smuk materialekombination af aluminium, kulfiber og kevlar. Letvægtige, stærke materialer, der mener det!
Den bliver skudt afsted med en 1100 hestes V8 motor, med 6-trins dobbeltkoblings gearkasse, og skyder fra 0 – 100 km/t på 2.7 sekunder. Hurtigere end både Ferrari FXX Enzo og Lamborghini Aventador LP750-4 SV!
Toppet med overdimensionerede Brembo-stopklodser, håndsyet læderkabine og targa-tag er det sgu et ganske godt skud fra de der cowboys. Startprisen lyder på 195.000 $