Falcon F7
Kan amerikanerne lave superbiler? Her er et godkendt forsøg!
Mange vil mene, at amerikanerne ikke når Europa til fælgkanten, når det kommer til superbiler. Amerikanerne har muskelbiler - Vi har de raffinerede superbiler. Eller er det nu også sådan det forholder sig?
Og selv om 'murica er gode til at lave tæskelækre muskelbiler, vil de i Amerika også gerne lave superbiler. Og så kommer Falcon F7 trillende...
Detroit-baserede Falcon Motor Sports har bygget Falcon F7.
Maskinen er en 2-dørs sportvogn, bygget på letvægts chassis i en smuk materialekombination af aluminium, kulfiber og kevlar. Letvægtige, stærke materialer, der mener det!
Den bliver skudt afsted med en 1100 hestes V8 motor, med 6-trins dobbeltkoblings gearkasse, og skyder fra 0 - 100 km/t på 2.7 sekunder. Hurtigere end både Ferrari FXX Enzo og Lamborghini Aventador LP750-4 SV!
Toppet med overdimensionerede Brembo-stopklodser, håndsyet læderkabine og targa-tag er det sgu et ganske godt skud fra de der cowboys. Startprisen lyder på 195.000 $