Faktor: Tid
Vi lever i en tid, hvor normer regler og faste rammer, danner fundamentet for vores hverdag. Vi ved hvornår vi skal op, hvornår vi spiser frokost og hvornår vi skal i seng. Vi gentager rytmen dag ud og dag ind.
Jeg står selv op kl. 7.15 hver morgen. Så sætter jeg kaffe over, går i bad, tager tøj på, hælder en kop kaffe op. Derefter fanger jeg overskrifterne på TV2 News. Herefter går jeg mod Valby Station og tager toget mod Slagelse med afgang kl. 8.34, såfremt lokoføreren altså kan finde ud af, at starte toget til tiden.
Vel ankommet til Slagelse åbner jeg butikken kl. 10.00 og lukker den igen kl. 18.00. Det afbrydes kun af min frokostpause. Jeg tager toget hjem kl. 18.24 eller 18.53. Tilbage i Valby indtager jeg mit aftensmåltid og slår tiden ihjel, indtil jeg går i seng ved 23-tiden.
I skrivende stund sidder jeg i toget på vej hjem fra arbejde. Jeg funderer over livets gang. Tankerækken er fremprovokeret af den sovende vagabond/landevejsridder, som nærmest ligger i ske med sin hund på togets gulv.
Da jeg så ham, startede tankemylderet og det største spørgsmål jeg kom frem til, var noget i retning af: "Hvordan får han sin tid til at gå?" Mest af alt har jeg lyst til at vække ham, og starte en samtale om livets forskellige sider, men ville det ikke næsten være synd at vække ham?
Tænk ikke at have noget specielt at stå op til, ud over sin hund, en kop kaffe lavet over Trangria'en og naturens luner. Hvordan mon det er at være ”ham”? Hvad med når det regner eller stormer? Vågner han mon med et stort smil, når han slår øjnene op, og ser at det er skyfrit og vindstille? Hvor mon han lige har været, hvor skal han hen?
Jeg har lige stået foroverbøjet, for at se om der var mulighed for øjenkontakt. Han er i en anden verden. Øjnene bevæger sig hastigt under øjenlågene. Hvad mon han egentlig drømmer om? Dagens begivenheder bliver nok bearbejdet, men hvilke begivenheder?
Alle der lever på landevejen, har nærmest pr. definition en barnevogn, som gør det ud det vi andre kalder hjem. Det samme har ham her. Hundekiks, en vandkedel med buler, to ltr. ”Regular SUPER Topform” hænger i en snor, et telt, en paraply, en fyldt Nettopose og en lyserød plastikrose udgør hans synlige ejendele.
Skoene er virkelig slidte. De viser tydeligt præg af mange kilometer på vejene. T-shirten er venligst sponsoreret af JKE Design og bukserne... Ja bukserne kan ikke beskives – de skal opleves! Skægget er stort og hvidt. Det eneste der pryder hans håndled, er et armbånd. Manden har intet ur!
”Næste station Valby.”. Mit stop - jeg skal af, og får ikke svar på mine spørgsmål.
Hjemme venter aftensmaden. I morgen er der atter en dag. Jeg ved hvad jeg skal lave, men hvad med ham?
