Motor

Fagforening melder ud: Frygter Ford Europa er på vej mod konkurs

For at redde, hvad der reddes kan, har Ford Motor Company sprøjtet 33 milliarder kroner ind i Ford Europa.

Fagforening melder ud: Frygter Ford Europa er på vej mod konkurs
Foto: Deposit Photos
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 12. marts 2025

Hele bilindustrien lider lige i øjeblikket, det gælder også Ford.

Nu frygter fagforeningerne, at det hele ender i en fælt konkurs.

Efter årtier med amerikansk moderselskabsstøtte er det nu slut med den finansielle sikkerhedssele, og det europæiske datterselskab står tilbage uden stabil vejhjælp.

33 milliarder kroner i akut lappeløsning

For at redde, hvad der reddes kan, har Ford Motor Company sprøjtet 33 milliarder kroner ind i Ford Europa.

En umiddelbar god nyhed, men ifølge de ansatte er det som at smide en kop vand på en skovbrand.

“I princippet er det nu muligt, at det tyske datterselskab kan gå konkurs inden for få år, hvis situationen ikke forbedres,” siger Benjamin Gruschka, fagforeningsleder hos Ford-Werke i Tyskland.

VIDEO: MAGA-folk omringer Tesla-butik med benzinbiler i solidaritet

Læs også: VIDEO: MAGA-folk omringer Tesla-butik med benzinbiler i solidaritet

Gæld som en tung trailer

Selv med de ekstra milliarder står Ford Europa med en massiv gæld på omkring 100 milliarder kroner.

Og når bilsalget samtidig er i frit fald – 17% ned i 2024 – så begynder bilfabrikkens fremtid at ligne en gammel Fiesta på rustne fælge.

“Moderselskabet har altid været en støtte i baggrunden, men det er slut nu,” konstaterer Gruschka nøgternt.

Fyringer, lukninger og elbiler der aldrig kom

Ford Europa har allerede sendt tusindvis af ansatte på tvungen ferie – permanent. 4.000 mistede deres job i 2024, oven i de 3.800 fra 2023.

Samtidig blev drømmene om at blive en elbils-gigant droppet, og nu er strategien mest af alt en stor, forvirret rundkørsel.

Den tyske fabrik i Saarlouis bliver afviklet, og hvor der engang blev bygget biler, vil der fremover blive produceret medicin.

Måske er det meget passende – nogen skal jo have smertestillende til at komme igennem Ford Europas nedtur.

Ledelsen glatter ud

Mens medarbejderne frygter at miste deres job, og fagforeningerne ser sorte skyer, forsøger Ford-ledelsen at glatte det hele ud.

De peger på, at situationen bare flugter med, hvad andre Ford-datterselskaber gennemgår.

Men hvis bilsalget ikke vender, og de store milliardgældsposter ikke får en solid afbetaling, kan Ford Europa meget vel være på vej mod en endestation, der hedder konkurs.

Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler

Læs også: Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler

Tesla tvinges til at rette én fejl i 4 millioner biler: koster dem 70 milliarder kroner

Læs også: Tesla tvinges til at rette én fejl i 4 millioner biler: koster dem 70 milliarder kroner