Connery

Fætter Pæk - Historien om en lille gæv guttermand

Vanvittig morsom tegneserie om mandens bedste ven.

5 ud af 6 stjerner
Phoebus Moreleon - Fætter Pæk - Historien om en lille gæv guttermand Phoebus Moreleon
Forfatteren og kunstneren Phoebus Moreleon er, trods det noget spøjse navn, ganske dansk og er opvokset i Køge. Siden 2009 har han dog boet i Argentina sammen med sin kæreste, hvor han arbejder som illustrator og grafisk designer.

Phoebus fik allerede idéen til Fætter Pæk tilbage i 1992, men det skulle tage den dovne rad 20 år, at færdigøre historien, så den i foråret endeligt kunne erhverves som e-bog på nettet.

Bogen kan vel bedst beskrives som en samling små perverterede, men ikke desto mindre hylde morsomme ordrim. Disse havde dog ikke været noget værd, havde det ikke været for Phoebus yderst detaljerede og humoristiske tegninger af Fætter Pæk i hans daglige gøremål.
ANNONCE
Phoebus Moreleon - Fætter Pæk - Historien om en lille gæv guttermand Phoebus Moreleon
Og det er bestemt ikke småting den lille fætter bliver udsat for. En hver pik ville nok krumme sig ved tanken om fladlus, og det der er værre, men det tager den gæve fætter i stiv arm og med oprejst pande.

Bogen er perfekt som mandelgave til vennerne eller til de ”længerevarende” toilet besøg, hvor man kan fryde sig over Fætter Pæks bedrifter, mens man får tømt ryggen på behørig vis. Det smarte er jo netop, at Fætter Pæk er en e-bog, så man kan have ham med overalt, ganske som var han din egen lille fætter.
ANNONCE
Phoebus Moreleon - Fætter Pæk - Historien om en lille gæv guttermand Phoebus Moreleon
Der er kort sagt dømt drengerøvs humor til den helt store guldmedalje. Hvor gad jeg dog godt, at der fandtes en nøglering med Fætter Pæk. En af dem i plastisk, hvor man kan klemme om den og der så kommer noget hvidt ud for oven. Hov, det lød vidst lidt forkert?

Personligt glæder jeg mig i hvert fald til vol. 2, der snart kommer på gaden (nettet).
 
Bogen kan blandt andet købes her, for blot 31 kr og den er alle pengene værd:
 
http://www.mubook.dk/shop/e-boger/8714-faetter-paek.html
ANNONCE
Del

Seneste nyt