Facts of life #1

Der er simpelthen så meget lort derude i verden, og jeg vil da ikke sidde her i løbet af denne artikel og smide mig om med galde. Nej jeg vil prøve konstruktivt at fortælle min egen vurdering af den verden jeg vandrer i, baseret på hændelser og finurlige ting som er sket.

Vi kan jo starte med et omtåleligt emne og få det af vejen med det samme: Racisme. Hvorfor egentlig? Jeg har aldrig forstået de mennesker, som kan ytre et had til andre. Jo selvfølgelig kan jeg forstå at man kan hade andre, og da had er et stærkt ord, mener jeg også, at man skal have en alvorlig årsag til dette. Dog skal der en større tegne- og fortælle-session til, før jeg kan, og vil, prøve at forstå de mennesker som udelukkende baserer deres vrede og foragt på ting som etnisk baggrund, religion, og tilmed politiske overbevisninger.
For i bund og grund er det jo et spørgsmål om, at vi ikke kender hinanden, og alt fremmed er i princippet noget vi tager afstand fra.

Her forleden så jeg i tv, at DFU (Dansk Folkepartis Ungdom) havde lavet en lille 'humoristisk' hjemmevideo, hvori de gør grin med profeten Muhammed. Undskyld, men hvor er logikken i det? De ytrer sig i det skjulte og sidder som skolebørn og fortæller vittigheder om noget, de absolut ikke forstår. For med al respekt, hvor mange af disse in
For dem er Muhammed sikkert bare en mand med turban, og er det nok grund til at hade? Jeg sagde tidligere at had er forståeligt på nogen områder, men så skal man fandme også være konsekvent med det! Lad nu være med at skjule jeres ansigter, og sidde og konspirere i det skjulte. Lad os høre jeres meninger uden det politiske røgslør, og lad os fortælle jer hvordan vi føler. Vi kan aldrig blive enige, men vi kan i det mindste respektere hinanden så meget, at vi kan dele vores synspunkter i et åbent og ærligt forum.
 
Som yngre, eller dengang jeg var mindre. Okay, dengang jeg var en lille pige, blev jeg moppet rigtig meget, og fandt livet uretfærdigt hver eneste dag. Hvorfor mig? Ja, blev jo nødt til at spørge, for ophavsmændene til denne gerning gav mig jo ikke noget svar. Så jeg satte hårdt mod hårdt og blev lidt af en lille bølle, for jeg tænkte, at hvis de skulle kalde mig navne, så skulle jeg også have lov til at losse løgene af dem med et velplaceret spark.

Det endte med at give mig en uvant respekt, og mobningen kom til ophør. Hvad gjorde jeg nu af mig selv? Var jo vant til at forsvare mig og overleve. Ja jeg gjorde jo hvad der faldt naturligt for mennesker som ligger højt i hierarkiet. Jeg brugte min nyfundne autoritet, og begyndte selv at moppe. Har sgu brændt nogle broer i tidens løb, men ingen har jeg gjort så meget ondt som dem jeg var efter i folkeskolen. Kan især nævne en, hvor jeg skulle ligne at være hans bedste legekammerat, men hvor jeg endte med at sende ham grædende hjem hver dag i en uge. Denne person vil jeg altid huske som ham jeg sårede for livet, for kan stadig ikke løbe ind i ham i dag, hvor jeg ikke kan mærke hadet i hans øjne.

Selvom vi var børn dengang, skal man stadig, den dag i dag, tage ansvar for vores handlinger, og er det ikke også det vi prøver at lære vores børn? At tage ansvar for de ting man har gjort og gøre hvad der er rigtigt? Jeg har prøvet mange gange at få mig selv til at ringe og sige undskyld, men har aldrig fået det gjort. Forkert? Mangel på mod? Ja til begge, og en dag kommer karma nok også og bider mig røven.

Lige nu kører der for eksempel en sitcom på 3+ som hedder My Name Is Earl, som er et fantastisk humoristisk portræt af en mand, som har lavet en list over alle de ting han har gjort forkert i sit liv, og som han nu prøver at gøre bod på. Det belønner sig så i sidste ende, da hele temaet er: 'what you give is what you get'. Det mener jeg bestemt er sandt og tror selv på karma. Hvis jeg er et røvhul overfor et menneske, jamen så skal vedkommende nok hævne sig på et eller andet tidspunkt. Det er trods alt en lille verden vi lever i, så mon ikke der er nogen derude som nok skal finde dig på et tidspunkt?
 
Livet er nu engang hvad man gør det til, og dem som siger, at man ikke skal tage det alvorligt, er nogle forbandede krystere. Ja nu ikke nogen lynchstemning fordi jeg ytrer mig lidt kritisk, og til dem som synes, at det jeg siger nu er en omgang ophøjet pladder, så med al respekt, FUCK JER! Livet skal sgu da tages alvorligt, og livet er et forunderlig mix af skæve eksistenser og uheldige episoder.

Selvom det hele skal tages med et smil, må man aldrig ligge alvoren på hylden. For det er de ting du gør her i livet, som vil forme din fremtid. Fortid er fortid og fred vær med det. Du kan prøve at ændre fortiden, men det er hvad du gør nu, som definerer de døre, du lukker bag dig.

Ingen kan fortælle dig hvad du skal gøre med dit liv. De kan blot komme med guidelines omkring deres opfattelse af hvad der er rigtig og forkert. Det er op til dig, hvad du vil gøre ved det. Så lev livet som du vil. Dans på verdens tage, og tag et bad i et offentligt springvand, hvis det er det du vil. Bare husk på at livet er måske en leg men alle lege har regler.
 
'What we do in life, echoes in eternity'