Verden
Facebook vil hjælpe små virksomheder i Corona-krisen med 680 mio. kroner
God stil fra Mark Zuckerberg!
I disse Corona-tider er der mange små såvel som store virksomheder, som enten har fået sved på panden eller frygter at blive tvunget i knæ af de økonomiske udfordringer, som virussen har medført.
Og mens man ikke må mødes i virkeligheden, så kan man som altid mødes i det virtuelle – og en af de største sociale platforme, Facebook, som også bliver brugt af mange virksomheder til strategi og indtægtskilde, er nu ude for at give lidt igen.
Facebook har meldt ud, at de lancerer deres Facebook Small Business Grants Program.
Det går i al sin enkelthed ud på, at de donerer 100 millioner dollars, svarende til 680 millioner kroner, som bliver fordelt til 30.000 små virksomheder i 30 forskellige lande.
Mere specifikt omkring geografien og hvilke virksomhedsgrupper er endnu ikke offentliggjort, men Facebook deler mere information i nærmeste fremtid.
Skulderklap til Mark Zuckerberg!
Læs mere om Facebook om deres nødhjælpspakke her.