Connery

Fable 2 Anmeldelse (Xbox 360)

Fable 2 har netop indtaget hylderne i de danske spilbutikker, Efterkommeren til det roste RPG spil lever fuldt op til forventningerne, og har en masse nye og spændende features inkluderet.

5 ud af 6 stjerner
Historie

Historien i fable 2 finder sted 500 år efter Fable 1. I begyndelsen af spillet bliver man introduceret for, Sparrow og hans søster. Søskendeparret lever på gaden under meget ringe forhold, det eneste de har, er hinanden. I hverdagen kæmper de kampen for at overleve, i det tætte gade billede.
ANNONCE
Fable 2 Anmeldelse (Xbox 360)
En dag ser de en sælger på gaden der vil sælge en spilledåse. Han påstår den er magisk, men børnene er meget skeptiske overfor denne påstand, men bliver alligevel ombevist af en klog gammel kone der fortæller dem, at der kan være noget om snakken. Derfor beslutter de sig at samle penge sammen, til at købe spilledåsen. Inden de trækker spilledåsen op, laver de begge et ønske, hvorefter dåsen spiller en melodi og forsvinder ud i det blå. Det viser sig at nogle har kigget dem over skulderen hele tiden, og her starter eventyret, fyldt med action spænding og magi!

Gameplay


Fable 2 byder på rigtig mange timers underholdning som kan tage mange drejninger. Man får nemlig mulighed for selv at styre spillets gang til en hvis grad. Allerede i en af de allerførste opgaver, får man mulighed for at vælge om man vil være god eller ond, og sådan tager spillet altså form, alt efter hvad man vælger.
ANNONCE
Fable 2 Anmeldelse (Xbox 360)
Man bliver sendt af sted på sin hovedmission, af den gamle dame man møder på markedspladsen i starten af spillet, men man vil under vejs også få mulighed for at påtage sig nogle forskellige små missioner. Det er en rigtig god idé at påtage sig så mange af disse missioner som muligt, for at få det fulde udbytte af spillet. Hvis man bare kører igennem med ens hovedmission, vil man simpelthen ikke opleve mange af de features som spillet indeholder. Og der er masser at gå i gang med.

Man har 3 forskellige evner man kan bruge i kamp. Strenght, skill & magic. Når man har besejret en modstander får man nogle point, man kan bruge til at opgradere sine evner. Man bestemmer helt selv om man kun vil bruge dem på en enkelt af evnerne, eller om man vil fordele det ud på dem alle sammen.

Igennem hele spillet har man selskab af sin trofaste følger, en hund man mødte som barn på gaden. Hunden er en rigtig god ven og hjælper en med en masse ting igennem spillet. Den kan blandt andet finde skjulte skatte, beskytte dig i kamp og hjælpe dig med at finde ting til dine missioner.
ANNONCE
Fable 2 Anmeldelse (Xbox 360)
I byerne har du mulighed for at bruge nogle sociale evner, til at få indbyggerne til at bedre kunne lide dig. Du kan også få nogen til at blive forelsket i dig, så i kan blive gift, men før dette kan finde sted, skal du først købe en forlovelses ring og et hus i kan bo i.

De mange forskellige sociale evner gør spillet meget levende, og samtidig giver det mulighed for, at man helt selv kan bestemme hvilken slags personlighed ens figur skal have.

Grafik/Lyd:

Spillet udnytter spillekonsollens stærke grafik motor virkeligt godt, omgivelserne og miljøerne er en fryd for øjet og er med til at gøre spillet til en virkelig god oplevelse. Dog kan grafikken til tider være en lille smule utydelig af og til, men alt i alt fungerer det godt til den eventyrlige stemning der er over spillet.
ANNONCE
Fable 2 Anmeldelse (Xbox 360)
Konklusion:

Spillet er et klassisk RPG spil som indeholder både nye og gamle features. Historien i spillet er rigtig god og holder en fanget igennem hele spillet. Der er en god dybde i spillet, i form af de mange valgmuligheder man får løbende, som er med til at bestemme hvilken vej spillet skal tage. Dog er ens hovedmission ikke særlig lang, og før man har set sig om er man færdig med den. Det er lidt synd, da det er en rigtig god historie, som sagtens kunne have været meget længere.

En væsentlig ting at få med, er at det forlyder sig at man kan spille spillet over Xbox live, men af hvad jeg kunne observere er dette ikke muligt endnu.

Alt i alt får Fable 2 thumbs up her fra, et fedt spil med mange timers underholdning.
Spillet får en karakter på 8 ud af 10.

Edit:
Udvikleren Lionhead advarer mod en fejl i "Fable II" på Xbox 360, som betyder, at man ikke kan gennemføre spillet.
Fejlen opstår, når man taler med Abbot uden for hulen. Hvis man forlader området, før man har talt færdig med munken, går al fremskridt i spillet tabt.
Der sker nemlig det, at man ikke kan gennemføre sin aktuelle mission og dermed kun kan rende formålsløst rundt - eller starte helt forfra.
Løsningen fra udvikleren Lionhead lyder på, at man taler helt færdig med Abbot for at undgå problemet. Senere vil der kommer en opdatering via Xbox Live, som fjerner fejlen helt.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce