Andet gear
Få din iPhone til at teste din sædkvalitet
Der er officielt en app til alt!
Nu har jeg aldrig selv prøvet det… men tanken om at træde ind i en stor bygning, gå ind i et rum fyldt med porno og få lov til at lege sigtekorn med bøtten lyder som en fornuftig eftermiddag.
Afveksling er en god ting, ikk'?
Det må dog være nogen, der ikke synes om oplevelsen, for firmaet bag 'YO Sperm Test' giver dig nu muligheden for at skippe den ovenstående proces.
Hjemmetesten bruger et mini-mikroskop som sættes fast til din smartphone giver dig mulighed for at se hvor hurtigt tropperne svømmer og hvor mange der er – men du kan også se dem i real-time på skærmen.
Testen er 97% præcis og er allerede godkendt af den amerikanske sundhedsstyrelse (FDA).
Produktet kan forudbestilles på hjemmesiden og udkommer d. 1/1 til den nette sum af $50.
Hvis jeg må foreslå en forbedring af produktet, skulle det helt klart være muligheden for integration med de sociale medier, så jeg kan dele det med mine venner og følgere!