Evil Dead 4 på vej med en direkte fortsættelse til den originale trilogi
Sam Raimi og Bruce Campbell vender tilbage.
HBO Max har bekræftet en efterfølger til kult-trilogien med Evil Dead, Evil Dead II og Army of Darkness.
Skaberen Sam Raimi og hovedrolleindehaver Bruce Campbell er ombord på filmen, som eftersigende kommer til at hedde Evil Dead Rise.
Bruce Campbell bliver eftersigende ikke en del af selve filmen foran kameraet - men er med til at forme den sammen med Raimi.
Det er bekræftet, at det bliver en direkte efterfølger til den originale franchise, der løb mellem 1981-1992 - og ikke i relation til 2013-rebootet.
Filmen kommer til at følge to søstre, som ikke har set hinanden i årevis - deres genforning bliver dog ikke så sukkersød, som forventet, da en horde af kødædende dæmoner er kommet for at spolere familiehyggen.
Filmen begynder optagelserne i New Zealand til juni - stay tuned.