Gear
Everdure Cube: Den nye, designvenlige afløser til engangsgrillen
Ny grillkollektion til sommeren 2017.
Det danske sommervejr er som altid en ustabil satan, men nu ser det endelig ud til, at temperaturen så småt er ved at bevæge sig i den rigtige retning. Derfor skal grillen ud og luftes i samme ombæring som havemøblerne.
Hvis man er typen, som elsker at grille i parker og sammen med andre, men ikke ligefrem har mulighed for at spankulere byen rundt med en kulgrill på ryggen, så tyer de fleste til engangsgrillen – en lille, fesen foliebakke med sløve kul og en varmeeffekt på samme niveau som en lommelygte. Derfor er det fantastisk, at Everdure by Heston Blumenthal kommer på banen med en nyklassiker – The Cube.
Mens Webers Smokey Joe har haft monopol som den lille, praktiske størrelse i samlingen, går den nye Cube lidt mere detaljerorienteret til værks. Den praktiske størrelse har foruden en fedtbakke og to grillriste til kul og kød også et par bevægelige bakker, som kan opbevare råvarerne og på køl med en isblok. Grillen er bygget op på den måde, at du rent faktisk også kan stille grillen på et ganske almindeligt køkkenbord, grillen har desuden et par varmeresistente håndtag, så du kan flytte rundt på den selv når kullene er rødglødende.
En af de vigtigste detaljer ved grillen er absolut det lækre design – med minimalistiske former og et par skarpe farvemuligheder sørger grillen for at være en fryd for øjet allerede, inden et par røde bøffer lander på risten. Styrken i varmen er overraskende kraftfuld, og med blot 8-10 kul på risten kan man efter ca. 20 minutter flammegrille alt og alle.

Grillen må siges at leve op til konceptet med, at den kan tages med overalt. Vi tænkte challenge accepted og fik to styk med op i flyveren! Så skulle du få lyst til at tage grillen frem og tilbage i landet, er der ikke noget, der stopper dig.
Vi spår en ny klassiker på grillmarkedet anno 2017! Skulle få lyst til at se nærmere på The Cube og de andre i kollektionen, kan du se dem alle her.