Krig
EU melder ud: Her er den guiden til 3 dage i undtagelsestilstand
Onsdag præsenterede EU-Kommissionen en ny krisestrategi
Vi plejede at grine lidt af folk med kældre fyldt med dåsemad og vanddunke.
Du ved, dem der købte jodtabletter, gasblus og batterier som om Tjernobyl lå rundt om hjørnet. Men i 2025? Not so funny anymore.
For med krigen i Ukraine der stadig raser, Rusland der trækker tråde i skyggerne, og resten af verdens tilstand bedst beskrevet som anstrengt med risiko for spontan eksplosion, så begynder det hele faktisk at give lidt mening.
I hvert fald nok til, at EU nu officielt anbefaler, at vi alle sammen prepper.
Styrker beredskabet
Onsdag præsenterede EU-Kommissionen en ny krisestrategi, der skal gøre os alle klar til det værste: krig, terror, cyberangreb, atomulykker, pandemier, og hvem ved, måske også zombier.
Målet er, at unionen og medlemslandene skal kunne støtte hinanden bedre i en seriøs krise. Men det starter med os, hjemme i køkkenet.
Derfor opfordrer EU nu alle husstande til at have en overlevelsespakke klar, så man kan klare sig selv i minimum 72 timer uden hjælp udefra.
“I en tid med stigende naturkatastrofer, menneskeskabte trusler og et mere usikkert Europa er det presserende, at vi styrker beredskabet,” lyder det i udkastet, ifølge El País.
Med andre ord: Hvis strømmen går, nettet ryger, og supermarkedet lukker, skal du kunne sidde hjemme med dit bål, din dåsetun og din DAB-radio – og bare vente det hele ud.
Her er, hvad din officielle EU-krisepakke skal indeholde:
– Mindst 5 liter vand pr. person
– Mad, der er let at tilberede og ikke rådner (konserves, tørvarer, nødder osv.)
– En batteridrevet radio (så du kan høre, at det hele stadig er kaos)
– Lommelygte og ekstra batterier
– Ekstra mobilbatteri og oplader
– Bærbart komfur eller gasblus + gas
– Tændstikker, kontanter, førstehjælpsudstyr og jodtabletter
– Hygiejneartikler, tape og en brandslukker
Nordisk edition: Sovepose og ild i brændeovnen
De nordiske lande har i længe været first-movers på kriseforberedelse. Allerede i juni 2024 sendte beredsskabsstyrelsen deres opfordring ud til danskerne
Her anbefales det også at have:
– Stearinlys og soveposer
– Ekstra varme tøjlag (gerne noget i fleece, du ikke har brugt siden Roskilde ’09)
– Vådservietter, plastposer og håndsprit
– Værktøj som multikniv, dåseåbner, skruetrækker – og naturligvis mere tape
Og så lige dit pas og ID, hvis du skal flygte eller bare hente takeaway i et andet land.