Connery

Et sidespring

Et firmakursus blev til et sidespring og masser af god sex.

Det var sommer og hormonerne stod på den anden ende. Der skulle ske et eller andet, men stedet hvor "sidespringet" skulle finde sted, kom på et tidspunkt og et sted, som jeg på ingen måde havde forventet.
Et sidespring
Det startede med, at jeg skulle med mit firma på reklamationsbehandlingskursus i Slettestrand på Nordjyllands vestkyst. Jeg havde i et års tid fungeret som afløser ved siden af studierne og var selvfølgelig entusiastisk, og havde da også glædet mig. Her skulle jeg jo få lov at se de gode kolleger på slap linie og når kursusdelen var overstået, var der lagt op til druk og udskejelser...

Mens vi sad der og virkede interesserede i kursuslederen, fik jeg øje på en sild fra et af vore lokalkontorer. Jeg vidste ikke hvem hun var, men flere gange fik vi øjenkontakt og jeg vidste, at der var noget interessant under optræk.

Kurset gik sin gang og det blev aften. En lækker middag med vin og øl ad libitum var godt i gang og hvem havde jeg som min side"mand"? Silden...

Jeg må indrømme, at ovenpå de hede blikke, var jeg en smule sky, for nu forventede hun jo, at jeg lagde handling bag. Det startede en smule akavet, for jeg havde jo ikke talt med hende før. Men som middagen skred frem, fandt vi ud af at tale sammen.

Efter middagen blev vi placeret i en lounge, hvor der blev serveret mere øl, whiskey, likør og andre lækre sager. Det skal siges, at de fleste af mine kolleger er en del ældre en jeg selv, men en kollega, som var konsulent på Sjælland, begyndte alligevel at hænge over trunten.

Han var stiv og mente, at han - på trods af en alder på mindst 55 - kunne komme i godt selskab den aften. Det resulterede i, at hun pludselig flyttede sig fra sin stol over i mit skød. Her skal det kort siges, at jeg ikke beklagede mig, men jeg havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe...

Da de fleste var gået i seng, sad baben, min chef, som var gammel jægersoldat, og jeg tilbage. Jeg tor nok der var et par andre, men i tågerne forsvandt de. Jægersoldaten mente, at silden skulle holde sig fra mig, fordi han kunne SÅ meget mere end mig. Min udkårne syntes selvfølgelig ikke, at det lød ret lækkert, så hun tog min hånd.

Nu synes I drengerøve nok, at jeg var en pussy, men hun havde i løbet af aftenen ikke lagt skjul på, at hun havde haft den samme kæreste i 5 år, så jeg holdt mig lidt tilbage. Set i bakspejlet, skulle jeg nok have gjort noget med det samme - jeg mener; en pige 0,2 cm fra dillerjørgen der holder en i hånden..... MEN da aftenen gik på hæld, sagde jeg pænt godnat og næste morgen sagde jeg pænt farvel.

Selvfølgelig havde vi udvekslet telefonnumre og vi skrev meget sammen. Beskederne og vore mails blev hurtigt til "hvornår skal vi mødes" og "min kæreste forstår mig ikke". Med et stumt løfte om at "forstå hende", aftalte vi, at hun skulle kommen hjem og besøge mig i min studenterlejlighed i Nørresundby (I Løvvangkvarteret for kendere).

Hun var lige ved at trække i land, men hun kom. Hun boede i Hirtshals, som ligger ca. 50 minutter i bil derfra, så der skulle alligevel en vis vilje til at tage turen.

Dagen kom og pludselig stod hun der. Vi var begge vildt generte og nervøse, men jeg forsøgte at virke cool og serverede hende et glas vin. Det var en smule underligt, for vi vidste jo begge hvorfor hun var der. Det var jo ikke for at diskutere det forgangne kursus...

Vi snakkede og drak lidt mere vin og da det begyndte at blive lidt sent, måtte jeg gøre noget. Der var ikke sket noget og jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle få gang i "løjerne". Så fik min superpotente hjerne pludselig den idé at tage hende, 2 glas og endnu en flaske vin med på en lille natteudflugt til en gammel kridtgrav, som lå kun 5 minutters gang fra min lejlighed.

Jeg fandt en bænk, hvorfra der var udsigt til Aalborg by night og masser af privatliv. Der gik ikke lang tid inden hun begyndte at "fryse", så selvfølgelig skulle hun varmes. Da hun havde fortalt mig hvor romantisk det hele var, gik der kun 1,816 (PHI) sekunder inden vi kyssede.

På en eller anden måde, føltes det så intenst, for vi havde jo varmet op til dette øjeblik i godt 3 uger. Needless to say, at vi endte op i min 140 x 90 seng, hvor stjernekasterne eksploderede.

Ja ja, det var en god flirt. Jeg var kærester med hende i 2 måneder inden hun fandt sammen med x'en igen, og nu har de hus og barn sammen. Vi er stadig i samme firma og det virker foruroligende hvor godt vi kommer ud af det med hinanden.

Ja, jeg har set ungen og den ligner ikke mig...(heldigvis, red.)
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce