Et liv med OCD
Gæsteskribenten fortæller om et liv med sygdommen OCD.
OCD findes i større og mindre grad, lige fra det helt milde med meget få tilfælde, til det helt store hvor man, det meste tid af døgnet man er vågen, tænker på
2-3% af befolkningen rammes af OCD, hvilket er ca. 100.000 - 150.000 danskere.
Lidelsen med tvangstanker, -handlinger og angst har været omtalt og beskrevet i et par tusind år, men der er stadig alt for mange indenfor behandlingssystemet, der enten ikke kender til OCD eller ikke vil anerkende eksistensen af lidelsen. Mange OCD-ramte får derfor ikke stillet den rigtige diagnose og får dermed heller ikke den rigtige eller optimale behandling.
Flere har i årevis været fejldiagnosticeret og udsat for nyttesløs og direkte skadende fejlbehandling samt langvarige indlæggelser med store unødige psykiske belastninger for de pårørende og en forværret tilstand for de OCD-ramte til følge.
OCD-ramte og deres pårørende magter ofte ikke den opslidende kamp for at få den OCD-ramte i den rigtige behandling, selvom de meget ofte er overbeviste om, at den stillede diagnose ikke er korrekt.
Både OCD-ramte og pårørende har brug for hjælp og støtte!
Jeg selv har været ramt af OCD et par år efterhånden, kan ikke huske præcis hvornår det startede, men vi havde en bus ude på vores skole hvor vi kom ind og så en film og fik noget information om det. Det var først her det gik op for mig, at alle de ting jeg havde gået og tumlet med, faktisk havde et navn, hvilket jeg ikke troede.
Jeg har forskellige former for OCD. Noget af det er forsvundet lige så stille med årene, mens andet stadig hænger ved. Tidligere havde jeg det sådan, at jeg, f.eks. når jeg cyklede hjem fra skole skulle holde vejret fra et sted til et andet, at det kun måtte tage en speciel tid at komme fra det ene sted til det andet, at jeg skulle spytte hver gang jeg kom forbi bestemte steder, osv.
Lavede også en masse systemer i hovedet, f.eks. hvis jeg så en sætning, skulle det hele helst gå op eller gerne give plus (bogstaverne havde forskellige værdier for mig). Bogstavet n kunne have en værdi på 1, mens bogstavet p havde en værdi på 2 og andre bogstaver gav minus, så det skulle altså helst gå op i et, eller give plus. Hvis det ikke skete, ville der ske noget dårligt. Kunne ikke fortælle dengang, hvad det var der ville ske og det kan jeg stadig ikke. Sådan var det bare.
Noget af det OCD jeg stadig har er, at jeg skal vaske hænder efter næsten alt hvad jeg rører ved, hvis jeg skal hente noget i køleskabet skal jeg vaske hænder, hvis jeg skal røre ved skraldespanden skal jeg vaske hænder, hvis jeg skal låse døren, eller bare røre ved et håndtag skal jeg også vaske hænder. Dette er bare en lille del af ting, hvor jeg skal vaske hænder efter jeg har rørt ved det.
Har ikke helt fundet ud af hvorfor jeg gør det så tit (altså vasker hænder), men tror det hænger sammen med, at jeg er bange for de bakterier, som kan sidde i de forskellige ting.
Da mit OCD var på det højeste, slugte alle disse tvangstanker og handlinger en meget stor del af min hverdag, jeg havde bl.a. svært ved at koncentrere mig i skolen.
Så mit råd er, at hvis du tror/ved du har OCD, så snak med din læge om det og få ham/hende til at henvise dig til en psykiater og få snakket om dine problemer, da det ellers kan komme til at bruge meget af din tid.
2-3% af befolkningen rammes af OCD, hvilket er ca. 100.000 - 150.000 danskere.
Lidelsen med tvangstanker, -handlinger og angst har været omtalt og beskrevet i et par tusind år, men der er stadig alt for mange indenfor behandlingssystemet, der enten ikke kender til OCD eller ikke vil anerkende eksistensen af lidelsen. Mange OCD-ramte får derfor ikke stillet den rigtige diagnose og får dermed heller ikke den rigtige eller optimale behandling.
Flere har i årevis været fejldiagnosticeret og udsat for nyttesløs og direkte skadende fejlbehandling samt langvarige indlæggelser med store unødige psykiske belastninger for de pårørende og en forværret tilstand for de OCD-ramte til følge.
OCD-ramte og deres pårørende magter ofte ikke den opslidende kamp for at få den OCD-ramte i den rigtige behandling, selvom de meget ofte er overbeviste om, at den stillede diagnose ikke er korrekt.
Både OCD-ramte og pårørende har brug for hjælp og støtte!
Jeg selv har været ramt af OCD et par år efterhånden, kan ikke huske præcis hvornår det startede, men vi havde en bus ude på vores skole hvor vi kom ind og så en film og fik noget information om det. Det var først her det gik op for mig, at alle de ting jeg havde gået og tumlet med, faktisk havde et navn, hvilket jeg ikke troede.
Jeg har forskellige former for OCD. Noget af det er forsvundet lige så stille med årene, mens andet stadig hænger ved. Tidligere havde jeg det sådan, at jeg, f.eks. når jeg cyklede hjem fra skole skulle holde vejret fra et sted til et andet, at det kun måtte tage en speciel tid at komme fra det ene sted til det andet, at jeg skulle spytte hver gang jeg kom forbi bestemte steder, osv.
Lavede også en masse systemer i hovedet, f.eks. hvis jeg så en sætning, skulle det hele helst gå op eller gerne give plus (bogstaverne havde forskellige værdier for mig). Bogstavet n kunne have en værdi på 1, mens bogstavet p havde en værdi på 2 og andre bogstaver gav minus, så det skulle altså helst gå op i et, eller give plus. Hvis det ikke skete, ville der ske noget dårligt. Kunne ikke fortælle dengang, hvad det var der ville ske og det kan jeg stadig ikke. Sådan var det bare.
Noget af det OCD jeg stadig har er, at jeg skal vaske hænder efter næsten alt hvad jeg rører ved, hvis jeg skal hente noget i køleskabet skal jeg vaske hænder, hvis jeg skal røre ved skraldespanden skal jeg vaske hænder, hvis jeg skal låse døren, eller bare røre ved et håndtag skal jeg også vaske hænder. Dette er bare en lille del af ting, hvor jeg skal vaske hænder efter jeg har rørt ved det.
Har ikke helt fundet ud af hvorfor jeg gør det så tit (altså vasker hænder), men tror det hænger sammen med, at jeg er bange for de bakterier, som kan sidde i de forskellige ting.
Da mit OCD var på det højeste, slugte alle disse tvangstanker og handlinger en meget stor del af min hverdag, jeg havde bl.a. svært ved at koncentrere mig i skolen.
Så mit råd er, at hvis du tror/ved du har OCD, så snak med din læge om det og få ham/hende til at henvise dig til en psykiater og få snakket om dine problemer, da det ellers kan komme til at bruge meget af din tid.
