Connery

Et brev til HjEM-IS

Kur mod fremtidige røverier.

Et brev til HjEM-IS
SENDT:
Hej HjEM-IS

I går eftermiddags (søndag d. 13 april) så jeg i TV, at en mand havde forsøgt væbnet røveri, mod en af jeres isbiler. Dybt, dybt tragisk - både for den stakkels chauffør, som heldigvis handlede hurtigt, men så sandelig også for alle de børn, der hver dag køber is hos jer. Et røveri er bestemt ikke noget jeg synes, de skal opleve! Heldigvis kom ingen til skade.

Alligevel tænker jeg:

Jeg ved godt, at i har sikret jeres biler på alle mulige måder. Men måske er det alligevel tid til, at der kommer nogle nye boller på suppen? Kung fu og hvide kæmper lyder drabeligt, men det er tydeligvis ikke nok til, at skræmme forbrydere væk nu om dage.

Jeg har tænkt meget siden igår, og er kommet frem til, at i måske skulle have noget ninja på menu'en. Selvfølgelig ikke på isform, men sådan noget rigtig tju-bang-ninja, med ninjasværd, nunchaku'er, stjernekastere og hvad ellers dertil hører.

Jeg kan ligeså godt sige det som det er. Jeg er ikke selv ekspert på området, men har da heldigvis flere ninja'er i min omgangkreds. Hvilke jeg selvfølgelig har spurgt til råds i nat (den slags arbejder ofte på skæve tidspunkter af døgnet). De siger, at et ninjagrundkursus kun tager 3 uger, og hvad endnu vigtigere er - det er gratis. En ninja vil nemlig ikke have penge for, at uddanne nye ninja'er.

Et ninjagrundkursus indeholder:

  • Historien om ninja'en
  • Visdom i brugen af
  1. Ninjasværdet. Et drabeligt sværd som vejer kæmpe lidt, og som kan gemmes overalt på kroppen. 
  2. Nunchakuen. Et drabeligt våben lavet af to drabelige pinde forbundet af en drabelig kæde.
  3. Stjernekasteren. Et drabeligt våben der lyser drabeligt og kaster med drabelige stjerner.
  • Fremstilling af ovenstående våben. Vigtigt at ninja'en kender sine våben til det inderste.
  • Afslutende mundtlig eksamen (kan være gruppeeksamen - vigtigt, at ninja'er kan samarbejde)
  • Afslutende skriftlig eksamen (skal være alene - lige så vigtigt, at en ninja er uafhængig af andre)

  • Jeg spørger bare: Hvem tør røve en isbil, hvis chaufføren i virkeligheden er en ninja? Som sagt ninja'er kan gemme våben overalt på kroppen og få dem frem på nul komma fem. Se vedhæftede billede, hvor jeg tydeligt illustrerer, hvor nemt det er at gemme op til flere våben på kroppen, hvis man er ninja.

    Hvad siger i til den ide?

    Mvh.
    Jon N. Holte

    PS. Måske er det en god ide, at sætte et lille klistermærke på bilen, hvorpå der står: "Her vogter ninja'er!"

    SVAR:
    Intet endnu.
ANNONCE
Del

Seneste nyt