Connery

Eseries fra Nokia

Nokia introducerede i dag de tre første telefoner i deres nye Eseries, der er målrettet erhvervslivet. De første medlemmer hedder Nokia E60, Nokia E61 og Nokia E70.

Nokia E60, Nokia E61 og Nokia E70 forener kraften fra 3G og WLAN med avancerede voice services og mobil e-mail-applikationer i forskellige designs til enhver medarbejder
Eseries fra Nokia
Det er ikke længe siden at Nokia Nseries blev introduceret og de første telefoner fra serien, er på vej ud på markedet. Nu har Nokia annonceret endnu en ny serie kaldet Eseries der består af forretningsoptimerede enheder.

Hver enhed er designet til de vigtigste mobilapplikationer, som er nødvendige for erhvervslivet i dag, såsom mobil e-mail og avancerede voice- funktioner.

"Da vi omhyggeligt overvejede vores kunders behov i forbindelse med udviklingen af de nye mobiltelefoner, var der to klare trends: behovet i IT-afdelinger for at have en sikker og håndterbar platform, og behovet for at mobiltelefonerne understøtter mange medarbejderes behov og forskellige arbejdsmetoder", siger Trude Gajland, salgschef for terminaler hos Enterprise Solutions, Nokia Scandinavia.

"Vi forstår, hvad mobilitet betyder for virksomheder. Disse mobiltelefoner udtrykker vores omfattende viden om bruger-fokuseret funktionelt design, sikkerhed og førende trådløse teknologier. Vores mål er at gøre det lettere for vores kunder at vælge Nokia-enheder til alle virksomhedens mobile behov", tilføjer hun.

Nokia E60, Nokia E61 og Nokia E70 forventes på markedet i første kvartal af 2006

N60: Den klassiske telefon med fremragende voice features.
ANNONCE
Eseries fra Nokia
Nokia E60 har samme kompromisløse udseende, komfort og brugervenlighed som en klassisk, designet mobiltelefon. Den understøtter et udvalg af avancerede opkaldsfeatures fra integrerede højtalere og telefonmøde til voice-applikationer som Push to talk og IP-baseret telefoni.

Nokia E60 er den bedst egnede mobile enhed til aktiv voice-kommunikation på og uden for kontoret. Nokia E60 tilbyder fast og fleksibel data-opkobling med WCDMA og WLAN, der giver en omkostningseffektiv mulighed for lokal adgang. Selvom den er optimeret til brug med en hånd, gør dens store farveskærm håndteringen af e-mails og kalender enklere.

Netværk: EGSM 900, GSM 1800, GSM 1900 og WCDMA

Dimensioner: 115 mm x 49 mm x 16,9 mm

Vægt: 117 g (med Nokia Batteri BL-5C)

Display: 352 x 416 pixels, 16 millioner farver

Hukommelse: 30 MB intern, MMC-slot

Kommunikation: WLAN, Bluetooth, USB og Infrarød

Nokia E61: Bygget til mobil e-mail
ANNONCE
Eseries fra Nokia
Nokia E61 er designet i den velkendte stil, der karakteriserer de mest populære mobile e-mail-enheder for øjeblikket. Alligevel er den lille og elegant og fyldt med kraftfulde nye funktioner. Enheden er let at anvende uanset hvilken hånd, den betjenes med. Enheden har et firevejs-joystick og komplet keyboard kombineret med en bred skærm med 16 millioner farver, der gør mobil e-mail lettere end nogensinde før.

Ved at understøtte adskillige mobile e-mail-klienter som f.eks. BlackBerry Connect, GoodLink, Nokia Business Center, Seven Mobile Mail, Seven Always-On Mail og Visto Mobile giver Nokia E61 en uhindret og krypteret mobil forbindelse. Fuld håndtering af vedhæftede filer (dokumenter, regneark, præsentationer, PDF-viewer og ZIP-manager) og en redigeringsfunktion (dokumenter, regneark og præsentationer) er inkluderede. Nokia E61 har samme avancerede business call features og IP-baserede telefon-funktioner som Nokia E60 og Nokia E70. Nokia E61 kan sende og modtage e-mails, selv midt i en telefonsamtale.

Netværk: GSM 850/900/1800/1900 og WCDMA 2100

Dimensioner: 117 mm x 69.7 mm x 14 mm

Vægt: 144 g (med Nokia Batteri BL-5L)

Display: 240 x 320 pixels, 16 millioner farver

Hukommelse: 75 MB intern, miniSD, MMC-slot

Kommunikation: WLAN, Bluetooth, USB og Infrarød

Nokia E70: Alt-i-èn-enheden
ANNONCE
Eseries fra Nokia
Ved første øjekast ligner Nokia E70 en moderne smartphone. Men åbner man den, vil man se et komplet keyboard, der gør det hurtigt og let at taste med tommelfingeren, en stor farveskærm til at læse e-mails samt vedhæftede filer (dokumenter, regneark, præsentationer, PDF-viewer og ZIP-manager) og en redigerende funktion (dokumenter, regneark, præsentationer), der gør det muligt at holde styr på inboksen.

Som Nokia E60 og Nokia E61 understøtter Nokia E70 de almindelige applikationer som advanced voice og e-mail. Nokia tilbyder to versioner af Nokia E70 - en version, der er optimeret til det mobile netværk i Europa og Asien (GSM900/1800/1900/WCDMA 2100) og en, der er optimeret til det mobile netværk i Amerika (GSM850/1800/1900), selv om begge versioner kan roame i GSM-netværk på tværs af regioner.

Netværk: EGSM 900, GSM 1800, GSM 1900 and WCDMA

Dimensioner: 117 mm x 53 mm x 22 mm (lukket)

Vægt: 127 g (med Nokia Batteri BL-6C)

Display: 352 x 416 pixels, 262.000 farver

Kamera: 2 megapixel

Hukommelse: 75 MB intern, miniSD -slot

Kommunikation: WLAN, Bluetooth, USB og Infrarød
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce