Sneakers og fodtøj

ERRANT: Ungt dansk sneakerbrand leverer overlegen kvalitet for pengene

Et planlagt iværksætterbesøg blev forvandlet til en test på forhandler-løfter

ERRANT: Ungt dansk sneakerbrand leverer overlegen kvalitet for pengene
ERRANT sneaks efter tre måneders barbarisk brug af redaktøren
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 1. februar 2022

"Med et fornyet fokus på kvalitet og komfort blev ERRANT grundlagt ud fra den holdning, at det skal være behageligt at gå i den klassiske læder sneaker uden at gå på kompromis med det stilrene og elegante design"

Løftet er pænt, stilen er klassisk og det nye sneakerbrand, der så dagens lys i 2020 er som skåret ud af den klassiske Direct-to-consumer kladde, som i de seneste år har skabt gode danske succeshistorier som Shaping New Tomorrow, Barons, Christopher Cloos, About Vintage m.fl. 

Men sneakers er en tilforladelig ting at skulle sælge over nettet: Mens det er let at spotte om et par sko umiddelbart ser lækre ud, kan det være svært at bedømme kvalitet, pasform og holdbarhed gennem en skærm. Af samme grund har grundlæggerne af Errant også hurtigt valgt at åbne et fysisk showroom i de tilstødende lokaler til deres kontor og lager, med lokation på en af Aalborgs shoppinggader.

 

Modellen med at skære mellemledet væk og sælge produkter direkte til forbrugeren, har ofte et iboende løfte om en god kvalitet til en bedre pris, og derfor var det også med en sund nysgerrighed, at jeg i efteråret 2021 slog vejen forbi Errants iværksætter-rammer for at høre mere om det unge danske skomærke.

Jeg mødtes med Mads og Christian, to tredjedele af Errants stifterkreds, der også tæller en Rasmus. 

Når jeg spørger til drengens opgaver i virksomheden, bliver det tydeligt at der er en del overlap: Errant er en iværksættervirksomhed på godt og ondt, og der er mange hatte at have på. Ikke desto mindre får jeg hurtigt sporet mig ind på Mads' forkærlighed for produktet og detaljerne – med en baggrund som tekstilindkøber, har han en god baggrundsviden for produktet, og er ellevild for at fortælle om de mange kvaliteter, der gør Errant til en god sko. 

Christian (red. Fuglsang) virksomhedens direktør, er lidt over det hele – og står også for at opbygge kendskabet til brandet – han er en bred iværksætterprofil, der brænder for igangsætning og har også slået sin kærlighed på sneaker-miljøet. 

"I bund og grund, handlede det om at vi ville skabe den sko, som vi selv synes manglede."

Udgangspunktet er dansk designede sneakers, der produceres i høj kvalitet i Portugal. 

Her er fokus på at slå igennem som det oplagte valg, når man står og skal bruge et sæt trofaste hvide, sorte (eller anden farve) sneaks. 

Errants mission er til at få øje på: Men holder den?

Før: Et sæt spritnye og ubrugte Errant Sneakers
Før: Et sæt spritnye og ubrugte Errant Sneakers

Hvor ofte har man ikke anskaffet sig et par nye lovende sneaks, for efter kort tids brug at kunne konstatere, at kvaliteten ikke holdt som man håbede på?

Dårlige syninger, forfejlede limninger på sålen, en inderforing der bliver slidt i smadder på nul komma fem. Jeg har i hvert fald ofte oplevet alle de nævnte ting, og derfor var jeg helt med på idéen, da Errant-gutterne hev et par sko frem og spurgte om jeg havde lyst til at prøve dem af. 

Sådan en udfordring kan sagtens være en farlig øvelse for et nyt brand – især hvis de lover mere end de kan holde. 

For mig var sagen klar: Hvis Errants sneakers ikke holder hvad de lover, kan jeg skrive en artikel og advare andre mod at kaste penge efter tomme løfter – og den slags trækker væsentligt flere nysgerrige læsere, end hvad denne artikel er endt ud som. 

Efter: Errant Sneakers efter tre måneders vinterbrug.
Efter: Errant Sneakers efter tre måneders vinterbrug.

En vintersæson med ERRANT sneakers

Mit indledende møde med Errant i starten af november, var egentlig mindet på at fange en iværksætterhistorie, men jeg forlod lokalerne med et sæt sorte sneaks i hånden: Og en plan om at straffe dem godt og grundigt over de kommende vintermåneder, for at se hvor godt de ville holde: 3 fulde måneder senere må jeg erklære, at Errant holder fantastisk på formen. 

Over vinteren har skoene været udsat for de værste ting, man nærmest kan udsætte et sæt lædersko for: Snestorm og slud, tøvejr, vejsalt og mudder: Skoene har været gennemblødte, gennemmudrede og hårdt spændt for – og står tilbage i en overraskende flot tilstand. 

Skoene fremstår på billederne her direkte af fødderne: Ingen forudgående vask, ren reality. Den ene sko har med tiden fået et enkelt lille afskrab på 'ERRANT'-logoets T, men selv den indvendige skrift på skoens tunge er stadig læsbar og det samme gælder logoet i indersålen – som er ret svært at slide af, fordi det er indgraveret og ikke blot printet.

 

Efter: Errant holder stadig på skindet - også indvendigt
Efter: Errant holder stadig på skindet – også indvendigt

Der er flere ting jeg hæfter mig ved, i Errants kvalitet. For det første er de imponerende modstandsdygtige og lette at gå til – men det største bevis på kvaliteten for mig, er skoenes ruskindsforing, der er ekstremt holdbar. Jeg har nemlig for vane, at kunne træde hul den indvendige del af hælen på rekordtid – og det har simpelthen ikke kunnet lade sig gøre i Errant sneaks! 

Ingen syninger har opgivet, læderet er helt fri for skader og sålerne har masser af mønster at give af: Errant leverer sneakers der er meget kompromisløse i forhold til prisen. 

Tvivlen herfra er helt væk: ERRANT er sat i søen på et solidt grundlag, der er god grund itl at holde øje med det unge aalborgensiske skobrand. 

 

Errant: Pris og tilgængelighed

Errants udbud er på nuværende tidspunkt deres ERRANT Essential Sneaker, der findes i forskellige farver og materialekvaliteter. Priserne starter ved 995,- kroner for både herre og dame sneakers.

Siden mit første besøg hos sneaker-brandet er sortimentet desuden udvidet til også at omfatte t-shirts og hoodies. 

Alle ERRANT produkter forhandles via Errant.dk

Efter: Ingen udfordringer med hverken syninger, såler eller læder efter tre måneder med dansk vintervejr
Efter: Ingen udfordringer med hverken syninger, såler eller læder efter tre måneder med dansk vintervejr

Efter: Errant sidder stadig på fødderne efter tre måneder...
Efter: Errant sidder stadig på fødderne efter tre måneder…

Tekken annoncerer Nike-collab

Læs også: Tekken annoncerer Nike-collab

Roskilde Festival x Blundstone

Læs også: Roskilde Festival x Blundstone

Sneakers og fodtøj

Se flere artikler