Gaming
Erklær din kærlighed til MC-livet og vind en plads i kommende spil samt eksklusivt besøg ved Ducati
Sæt dit eget præg på et kommende spil
I forsøget på at skabe noget mere bruger-opmærksomhed på det kommende motorcykel-spil RIDE 3, har Milestone og Ducati igangsat en speciel social media konkurrence, med et par fine præmier.
Normalt er det ikke den slags, vi skriver om (I hvert fald uden at blive betalt for det!), men konkurrencens tilgængelighed gør den alligevel lidt spændende.
I alt sin enkelthed, går det op på, at kommentere et Instagram-opslag, på engelsk, med hvad det betyder for dig at være 'biker'.
"Det lyder sgu da nemt Mikkel, men hvad kan man vinde?"
En jury udvælger det bedste citat, der udgør summen af "Jeg kører motorcykel fordi…", og placerer sætningen i det kommende spil RIDE 3. Derudover modtager vinderen også en eksklusiv invitation til at besøge Ducati Museum og Ducati fabrikken i Bologna. Derudover udlover Ducati også en række unikke præmier til andre deltagere.
Konkurrenceopslaget finder du lige her:
Se i øvrigt Ducati-traileren for RIDE 3 lige her:
RIDE 3