Krig

Er Putin bare en marionet? Eksperter mener han styres af inderkredsen

Putin er måske ikke længere er den der reelt sidder for bordenden.

Er Putin bare en marionet? Eksperter mener han styres af inderkredsen
Foto: kremlin.ru, CC BY 4.0, via Wikimedia Commons

En ny analyse stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget den russiske præsident faktisk selv bestemmer, og hvor meget der styres af hans hårdkogte inderkreds.

”Hans udtalelser vækker tvivl om hans uafhængighed”

Vladimir Putins nylige udtalelser under et møde med det russiske flådepersonele har fået flere eksperter til at trække i håndbremsen, når det kommer til idéen om fredsforhandlinger med Rusland.

Putin foreslog, at man burde diskutere muligheden for at indføre en midlertidig regering i Ukraine, under FN’s og flere landes opsyn, for at gøre det muligt at afholde valg.

Men ifølge analyseinstituttet Robert Lansing Institute viser den slags udmeldinger, at Putin måske ikke længere er den der reelt sidder for bordenden.

”Vi har tidligere understreget, at Washington undervurderer og misforstår den russiske ledelses motivationer og virkelighedsopfattelse. Vi mener, at Putin i øjeblikket er stærkt påvirket af sin inderkreds, især de såkaldte ‘høge’, som former hans verdensbillede og vurderinger,” skriver instituttet.

Kinesisk soldat fanget i Ukraine: “Jeg blev narret af TikTok”

Læs også: Kinesisk soldat fanget i Ukraine: “Jeg blev narret af TikTok”

Har han skiftet holdning

Robert Lansing Institute har gravet et arkivklip frem fra starten af 00’erne, hvor en yngre og friskere Putin advarer mod annektering af Krim.

Han pointerer i klippet, at det ville kunne udløse grænsestridigheder i hele det post-sovjetiske område, hvor Rusland ifølge ham selv dengang havde 400 omstridte områder.

På det tidspunkt tog han afstand fra enhver idé om russisk imperialisme og lød faktisk ret overbevisende.

Det rejser spørgsmålet: Har Putin ændret holdning på grund af alder, eller er det hans omgangskreds, der i dag styrer butikken?

Instituttet vurderer, at det kan skyldes “aldringsrelaterede forandringer og stigende afhængighed af sin inderkreds, som i stigende grad promoverer konspirationsteorier og fortællinger om geopolitiske intriger.”

De bemærker også, at man denne gang ikke tilskriver hans opførsel brugen af medicin, som man mistænkte i perioden 2021–2022.

Og måske stikker det dybere. De nævner også, at hans seneste retorik “kan være en reaktion på den ukrainske præsidents bemærkninger om hans forventede levetid”.

Comeback til Kremls mørkemænd

En særlig detalje, der har vakt opsigt i Rusland, er, at den berygtede politiske skikkelse Vladislav Surkov er begyndt at dukke op i russiske medier igen.

Surkov var en nøglefigur bag både annekteringen af Krim og invasionen af Donbas i 2014.

Surkovs comeback tyder på, at de mest radikale kræfter igen har vind i sejlene – og har fået Putins øre.

Instituttet påpeger, at Putin “i stigende grad demonstrerer en grundlæggende misforståelse af Ukraines styresystem.”

Eksempelvis foreslår han, at et præsidentvalg vil kunne danne grundlag for legitime forhandlinger, hvilket afspejler den russiske model, hvor præsidenten vælger regeringen.

Men sådan fungerer det jo ikke i Ukraine, hvor regeringen vælges af parlamentet.

Og her bliver det farligt: “Beslutninger, som opfattes som illegitime i forhold til ukrainsk lovgivning, kan blive udfordret og omstødt,” advarer instituttet.

Afslutningsvis lyder det fra Robert Lansing Institute:

“Under de her omstændigheder tvivler vi stærkt på, at Trump-administrationen vil kunne opnå nogen reel fremgang i fredsforhandlingerne med Rusland, hvor hovedbeslutningstageren tilsyneladende er under massiv påvirkning og klart mangler en rationel vurdering af situationen.”

Russiske hackere lokkede europæiske diplomater med falske vinsmagninger

Læs også: Russiske hackere lokkede europæiske diplomater med falske vinsmagninger

Ukrainsk drone hævner angreb på civile: Rammer russisk missilbase 800 km bag frontlinjen

Læs også: Ukrainsk drone hævner angreb på civile: Rammer russisk missilbase 800 km bag frontlinjen