Connery

Er du klar til blockchain i dit supermarked?

IBM har udgivet nyt blockchainsoftware, der allerede er brugt i 12.000 butikker. Men ved du hvordan kommer det til at påvirke dig?

Hvad er en blockchain?

Blockchain er en forholdsvis ny teknologi, som kan ændre måden virksomheder og almindelige borgere handler med hinanden.

For at sænke lixtallet og forklare teknologien så simpelt som muligt, skal du blot forestille dig, at en blockchain er en kontinuerligt voksende kæde af blokke, hvor hver blok linker til den forudgående blok.

I sin simpelhed er det en blockchain.


Og det en blockchain kan gøre, er at registrere alle mulige forskellige former for transaktioner.

Når en transaktion gennemføres, bliver den registeret og en optegnelse af transaktionen bliver derefter aggregeret i blokke af computerkode. 
Den blok hvor transaktionen er registreret, bliver derefter tilføjet en allerede eksisterende kæde af transaktioner.

Ovenstående er af mindre betydning. 
Det vigtige for dig er, hvordan blockchainteknologien kan bruges.

De føromtalte kæder af blokke bliver nemlig delt med alle kunder og alle supermarkeder på et netværk - lad os kalde netværket "Køledisken" -, hvilket betyder at det bliver svært for en virksomhederne at snyde kunderne og den anden vej rundt.

Det er næsten umuligt at snyde, fordi alle kunder og alle supermarkeder der bruger Køledisken, skal være enige når en transaktion registreres eller nogen forsøger at foretage en ændring i en allerede eksisterende transaktion.

En blockchain kan registrere:

  • Når du køber et produkt.
     
  • Når et produkt skifter hænder. For eksempel når en pakke fra ASOS forlader firmaet og kommer i hænderne på transportfirmaet og endnu en gang skifter hænder, når du til sidst modtager den. Dette vil også gøre det hurtigere og billigere, når pakker skal forbi Toldmyndigheden.

Det smarte ved at registrere de her ting er, at du ved hjælp af sensorer ved om dit tøj fra ASOS eller maden i køledisken er blevet kastet rundt med eller om det har været udsat for varme, hvilket betyder der vil være en sundhedsrisiko forbundet med at spise det.

ANNONCE

TNW har for nylig udgivet en artikel om techgiganten IBMs nye software, der kan holde styr på fødevarerne i dit lokale supermarked. 
Softwaren med det passende navn Food Trust "lever" på IBMs allerede eksisterende blockchain-økosystem IBM Blockchain Project, der hovedsageligt er en entreprise version af Ethereums blockchain.

Det franske supermarked Carrefour har allerede købt sig adgang til Food Trust og er allerede i gang med at implementere det i deres 12.000 butikker, der er fordelt på 33 lande.

IBMs blockchainteknologi har indtil videre også fundet sin vej ind i banksektoren og shippingindustrien, og det er vældig givende for de store virksomheder verden over... Men hvad betyder det for dig, som privatperson og en potentiel kunde i et supermarked, der gør brug af Food Trust?
 

What's in it for me? 
Det åbenlyse spørgsmål er selvfølgelig: Hvad får jeg ud af det? - og med rette. 
Slutresultatet bør være en stigning i madsikkerhed (tænk rådne blåbær i Bilka), garantier på friskheden af vores fødevarer, bæredygtighed og mindre mad, der går til spilde.
Vi lever i en tid, hvor alle blockchainrelaterede nyheder handler om at kursen på Bitcoin er lav (so what, den kommer op igen) og at teknologien revolutionerer verden som vi kender den (skru lige seks gear ned).

Der er dog et reelt behov og en stor portion fornuft bag IBMs software og dit lokale supermarked har faktisk gavn af det.

IBM Food Trust som innovationen hedder søger at forbinde alle led fra dem der gror og dyrker din mad til butikken, der sælger den. 
Det vil sige, at producenter (dem der forarbejder maden, som landmanden har dyrket) grossister, distributører og forhandlere samles på en blockchain.

ANNONCE

Gror tæerne ind i himlen?

Selvom blockchainteknologen bliver et fænomenalt værktøj, når flere virksomheder tager den til sig, og selvom at IBM Food Trust er tiltrængt i fødevareindustrien, så betyder det ikke at gevinsten bliver delt med forbrugerne.

Virksomhederne kommer til at sparer penge, da de på en mere nøjagtigt måde, kan kalde varepartier hjem, hvis de viser sig at være under den fornødne standard. 
I bedste fald slipper virksomhederne fuldkommen for at få leveret produkter, der er under den ønskede standard.

Virksomhederne kan på den måde spare enorme summer penge, men det betyder ikke, at kunderne i butikkerne oplever tilsvarende rabatter.

Hvad er kundernes gevinst?

Gevinsten for kunderne er i sidste ende større klarhed over, hvor deres mad kommer fra - og det betyder en del.
Før i tiden har kunder være nødsaget til, at stole på virksomhederne, når de påstod at produkterne var økologiske eller opbevaret på bedste måder, men nu kan man takket være blockchainteknologien stole på informationen.

Husk, informationen på blockchainen kan på nuværende tidspunkt ikke manipuleres, da det ville kræve for mange ressourcer.
Langt flere end en sur hacker eller en manipulerende virksomhed ville kunne producere.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce