Connery

Er du for clingy i dit forhold?

"Hun svarer ikke på sms.. jeg prøver lige at ringe!"

Vi er en generation af internettet og de sociale medier, og det afspejler på mange måder vores datingliv. Vi finder dates på nettet, vi vedligeholder forholdet, vi holder godt øje med dem, og i værste fald (læs: lad være med det!) afslutter dem. Men denne konstante interaktion og tilgængelighed online kan også tages med i et forhold, hvor det rimelig hurtigt kan tage overhånd. Det er selvfølgelig rart, hvis du er så forelsket, at du hele tiden vil være i kontakt med hende – men har du nogensinde overvejet, om du er for clingy i dit forhold?

Hvis din kæreste ikke svarer på sms, prøver du alle andre platforme

Svarer din kæreste ikke, er der nok en grund til det. Nok endda en så god grund, at det ikke hjælper at videresende din besked til Facebook eller Snapchat. Hvorfor skulle hun se din snapchat, hvis hun ikke ser din sms?

Hvis du konstant tjekker din telefon

Den her er lidt svær, for vi lever i en tid, hvor de fleste af os har en tendens til at tjekke telefonen i tide og utide. Kigger du konstant på din telefon, er du irriterende. Kigger du konstant på din telefon for at se, om din kæreste har svaret, er du irriterende OG clingy.

Hvis du konstant tjekker hendes sociale medier 

At stalke en ny flirt er spændende og tildels nødvendigt. At stalke en kæreste er, well.. Hvis du konstant kigger din kærestes sociale medier for at se, hvornår hun sidst har været online, hvad hun har liket, eller hvis status hun har kommenteret, så burde du nok øve dig i at lade telefonen blive i lommen.

Hvis du altid skriver først

Hvis du kan gå en hel dage uden at høre fra din kæreste, kan du godt regne med, det er, fordi du altid skriver først. Tør du se sandheden i øjnene? Prøv at se hvor lang tid der rent faktisk går, før hun skriver til dig. 

Hvis din stalking ikke kun er forbeholdt de sociale medier 

Svarer din kæreste ikke? Hverken på sms, Snapchat, Facebook eller dit 10. opkald? Ja, så er der vel intet at gøre – du er jo faktisk nødt til at troppe op hjemme ved hendes veninde bare for lige at være sikker på, at hun er okay.. Nej! Hun er helt ok! Hun dyrker bare sine offline relationer. Du skulle prøve det.. 

Vi har sikkert alle været skyld i et par af tingene, men sidder du nu og indser, at du faktisk er en ret clingy type, så bare rolig, it's not all bad. Hvis du gør det af ren kærlighed og ikke vanvittig jalousi, så er det jo faktisk ret sødt. Men øv dig alligevel i at give din kæreste lidt plads. Både for hendes skyld og for din egen – tænk på alt den fritid, du pludselig får!  

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce