Connery

Er dine sexlyster mærkelige?

Nu får du endelig svaret på, om du skal holde din fodfetish for dig selv.

Vi har tidligere skrevet om hvordan en udbredt teori har været, at hjernens center for kønsdele og for fødder ligger lige ved siden af hinanden og at det skaber de blandede signaler, som resulterer i en fodfetish. Andre teorier blev også vendt.

Youtubekanalen AsapScience har i dette afsnit gennemgået forskningen i seksuelle fantasier og baseret på en rundspørge af 5.000 mennesker for at undersøge deres atypiske seksuelle præferencer, fandt forskerne frem til at fødder og tæer løber med størstedelen af opmærksomheden med hele 47%. 

Til sammenligning fik mennesker med en fetish for kropsvæsker og mennesker med en fetish for kropsstørrelser kun 9% af opmærksomheden.

ANNONCE
Er dine sexlyster mærkelige?

Seksuelle fantasier udvikler sig sandsynligvis under tidlige oplevelser i løbet af et individs udvikling, da der bliver dannet flere synapser i hjernen og neurogenese er i fuld udbrud.

Sexual imprinting eller arts-prægning, som det også bliver kaldt, er processen hvor mennesker - og dyr - lærer at identificere eftertragtede karaktertræk hos potentielle mager. Og disse er ofte påvirket af hvem der har opdraget os.
Et studie viste endda at adopterede døtre fandt sammen med mænd, der mindede om deres adoptivfar - hvis far-datter forholdet var positivt.

AsapSciences video byder på mange interessante facts bl.a. en potentiel forklaring på hvorfor nogle mennesker ikke kan blive tændt uden, at læder bliver involveret. 
Der fik jeg hvertfald en kæmpe aha-oplevelse, når jeg tænker tilbage på en håndfuld af mine tidligere kvindelige kollegaer fra Kvickly Slagelse.
Hvis de moderne feminister i Danmark har Girl Squad, så har Kvickly Piskepatruljen.

Betryggende nok ser det ud til at vi trygt kan konkludere, at din fetish er mærkelig, men det er helt okay.
Vi har allesammen vores mærkelige sider.

ANNONCE
Er dine sexlyster mærkelige?

Citerede værker

I rækkefølge efter deres anvendelse i denne artikel:

C Scorolli, S Ghirlanda, M Enquist, S Zattoni & E A Jannini (2007), Relative prevalence of different fetishes, International Journal of Impotence Research 19, pages 432–437.

Bereczkei, T., Gyuris, P., & Weisfeld, G. E. (2004). Sexual imprinting in human mate choice. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences271(1544), 1129–1134. http://doi.org/10.1098/rspb.2003.2672

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce