Connery

Epidemikommission indstiller til genåbning af biografer og spillesteder

16. januar kan markere ophævelsen af en del af decembers restriktioner

I midten af december lukkede biografer og spillesteder ufrivilligt ned sammen med resten af kulturlivet, på baggrund af regeringens seneste corona-restriktioner, og mens restauranter kunne få lov at holde åbent til kl 22, har særligt biograferne og spillestederne været utålmodige med deres komplette nedlukning. 

Nu kan biografer og biografgængere formentlig snart ånde lettet op. DR skriver nemlig, at de har fået oplysninger om at Epidemikommissionen læger op til genåbning af biografer, koncertsteder og teatre fra 16. januar 2022. 

I samme ombæring anbefaler kommissionen at en række restriktioner for blandt andet nattelivet og serveringssteder forlænge til den 31. januar. 

Hvorvidt Epidemikommissionens anbefalinger følges til døren, afventes stadig - men hvis man tager en føler på folkestemningen, kunne noget godt tyde på, at der ikke er alt for mange i Folketinget, der stiller sig på bagben i forhold til at få lempet på restriktionerne.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce