Connery

Endnu en fold-bærbar: ASUS Zenbook 17 Fold

Asus ruller 17" fleksibel laptop ud

Meget elektronik er blevet annonceret under årets IFA-messe i Berlin, og mens jeg selv var travlt optaget med at kigge nærmere på nyeste generation af foldbar laptop fra Lenovo, havde konkurrenten ASUS gang i at lancere deres eget bud på sådan en gadget. 

Helt grundlæggende har Zenbook 17 Fold en del til fælles med dets ThinkPad-modstykke: Begge er fuldblodsbærbare baseret på seneste Intel processor-teknologi. Begge dublerer som klassiske 12,5" laptop, med aftageligt keyboard, og en skærm der kan foldes ud til dobbelt størrelse. 

ANNONCE
Endnu en fold-bærbar: ASUS Zenbook 17 Fold

ASUS Zenbook Fold er udstyret med en foldbar skærm der i 4:3 format har en 17,3" stor touchskærm. Den kan altså både bruges som desktop-computer med stående kickstand-skærm, som laptop med bluetooth keyboard, som tablet - eller hvad man ellers kan finde på derimellem. 

ASUS foldbare display er en OLED skærm med 60 Hz opdateringshastighed og en Dolby Vision-tunet farve gengivelse. 

Indevendigt kører den med Intel Core i7 processoren i 12 generation, 16 GB RAM og 1 TB lagerplads i SSD-varianten. 

I sammenfoldet tilstand er Zenbook 17 Fold samme størrelse som en 12.5" laptop. 

Batteriet er 75 Watt-timer og kommer med 65 Watt-hurtigoplader, der sender strømmen gennem USB-C. 

ANNONCE
ASUS Zenbook 17 Fold

Pris og tilgængelighed
Priserne for ASUS' nye foldbare laptop er endnu ikke udmeldt for Danmark, men på globalt plan påbegyndes lanceringen i 4. kvartal 2022, til en annonceret pris der starter i 3.499 dollars (Omkring 26.000 kroner). 

Hvis prisen sammenholdes med modtrækket fra Lenovo (€2999), ser det ud til at ASUS, med en marginalt større skærm bliver i omegnen af 4.000 kroner dyrere - men meget kan nå at ændre sig, inden produktet lander på markedet. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce