Endnu en dag på kontoret
Som tekniker på mit arbejde bliver jeg udsat for lidt af hvert. Her et lille indblik i min hverdag.
I det firma jeg arbejder hos, er vi små 17.000 ansatte på verdensplan. Vi har altid travlt, og det faktum at vi benytter over 10.000 forskellige programmer til dagligt gør, at du som tekniker skal være støbt af et særligt materiale, besidde en tålmodighed der går over grænser og samtidigt være så evigt serviceminded, så du uden at blinke kan få en Matas ansat til at rødme.
Gennem tiden har jeg haft nogle sjove episoder med nogle kunder, hvor jeg har måttet holde masken, selvom det kan virke svært, når gamle Jytte på 53 konstaterer gang på gang i telefonen, at "det ka'en ik'", når du beder hende trykke på en enter tast. (Problemet var forøvrigt, at hun havde stillet sin kaffekop midt på tastaturet, og derved blokerede for tryk på andre taster. Biplyden bemærkede hun ikke.)
Vi overtager hele tiden nye firmaer, og det nyeste islæt er et mindre sted i Mexico, hvor de alle taler spansk, ingen taler engelsk, og de nægter at lære det, konsekvent. Vi modtager et opkald; han præsenterer sig som "Miguel Sanchoz" og begynder at hable espanõl, og inden jeg får tænkt mig om, går jeg i panik og lægger røret på. Men den kære Miguel lader sig ikke narre, så han skriver en email MED STORE BOGSTAVER, hvor der i stedet for et punktum i hver sætning, blot er kommet en masse ! og 11 efterfulgt.
Nu kan man tænke, at det er et enkeltstående tilfælde, men faktum er, at gamle Jytte og Miguel blot er en type kunde, man støder på til dagligt. Der er også den "alvidende fortæller", der omtaler sig selv i 3-person og forøvrigt mener, at firmaet ville gøre sig bedre, hvis han var ansat i min stilling. Dertil stiller man spørgsmålet: "Hvorfor ringer du så, når du selv kan løse problemet?"
Efter sådan en oplevelse sidder man med svedende hænder og et begyndende anfald af angst, udsæt mellem lårene og lignende alderdomssymptomer.
Udover det støder man jævnligt på folk, der føler sig forulempede, fordi man ikke lige kender til, hvorfor deres java-applikation til Citibank overførsler ikke lige fungerer den dag. (Fejlen lå hos Citibank, og de havde sendt mails ud til brugerne, at deres web-server var ude at drift i 2 timer).
Nu kan man tænke, at det er et enkeltstående tilfælde, men faktum er, at gamle Jytte og Miguel blot er en type kunde, man støder på til dagligt. Der er også den "alvidende fortæller", der omtaler sig selv i 3-person og forøvrigt mener, at firmaet ville gøre sig bedre, hvis han var ansat i min stilling. Dertil stiller man spørgsmålet: "Hvorfor ringer du så, når du selv kan løse problemet?"
Efter sådan en oplevelse sidder man med svedende hænder og et begyndende anfald af angst, udsæt mellem lårene og lignende alderdomssymptomer.
Udover det støder man jævnligt på folk, der føler sig forulempede, fordi man ikke lige kender til, hvorfor deres java-applikation til Citibank overførsler ikke lige fungerer den dag. (Fejlen lå hos Citibank, og de havde sendt mails ud til brugerne, at deres web-server var ude at drift i 2 timer).
Man glemmer det jo hurtigt, og man lader sig ikke påvirke af disse brugere, når man har siddet i den samme stilling længe nok. Dog er det en skæg trend. Jeg tænkte lidt over det her i går, og da jeg bor på gågaden i Sønderborg, tænkte jeg, at jeg ville slå et smut forbi Netto for at se, om det var gældende andre steder - om der var forskel på den type af kunde, man bliver udsat for.
I Netto møder du typisk de unge studerende, der gerne vil købe sig lidt billigt godt, når man nu er sidst i måneden altid, såvel som at man altid er sidst på ugen med hensyn til "gå-i-byen-regningerne". Der er også familierne, der godt ved, at penge ikke gror på træerne, men det, som forbløffede mig mest, var faktisk, at der er utroligt mange, der bliver nervøse, når de skal til at betale for deres varer. De fumler rundt med deres kort, kontanter, taber mønter, deres blikke flakker rundt i luften, og de ved ikke helt, hvad de skal gøre af deres hænder.
Jeg tænkte bare, gid mine kunder var på samme måde. Men det er nok forskellen på at sidde bag et telefonrør eller en pc-skærm og gemme sig fremfor at stå ansigt til ansigt med den servicemindede overmagt, der fremstår som en old-nordisk gudefigur klar til at drage i krig bevæbnet med en enorm økse.
Men som sagt, another day at the office.
Ideén med denne artikel er at skabe lidt diskussion og debat om din arbejdsplads, dine eventuelle brugere, og ligesom for at skabe lidt luft a la Det bruger vi ikke her! eller Hader Kunder.
I Netto møder du typisk de unge studerende, der gerne vil købe sig lidt billigt godt, når man nu er sidst i måneden altid, såvel som at man altid er sidst på ugen med hensyn til "gå-i-byen-regningerne". Der er også familierne, der godt ved, at penge ikke gror på træerne, men det, som forbløffede mig mest, var faktisk, at der er utroligt mange, der bliver nervøse, når de skal til at betale for deres varer. De fumler rundt med deres kort, kontanter, taber mønter, deres blikke flakker rundt i luften, og de ved ikke helt, hvad de skal gøre af deres hænder.
Jeg tænkte bare, gid mine kunder var på samme måde. Men det er nok forskellen på at sidde bag et telefonrør eller en pc-skærm og gemme sig fremfor at stå ansigt til ansigt med den servicemindede overmagt, der fremstår som en old-nordisk gudefigur klar til at drage i krig bevæbnet med en enorm økse.
Men som sagt, another day at the office.
Ideén med denne artikel er at skabe lidt diskussion og debat om din arbejdsplads, dine eventuelle brugere, og ligesom for at skabe lidt luft a la Det bruger vi ikke her! eller Hader Kunder.
