Endnu en af bilerne fra Fast & Furious-serien er til salg
Kan du kende den?
En tunet, topgejlet Nissan 350Z fra 2002 med lattergasindsprøjtning? Det skriger Fast & Furious til himlen.
I foråret var Paul Walkers Toyota Supra fra den første film ude i auktion, vurderet til en pris på godt 1 million kroner, og solgt for 1.250.000 - og det har givet sælgere blod på tanden.
Den gejlede Nissan er selvfølgelig bilen, som bad guy Takashi "Drift King" straffede big time i Fast & Furious: Tokyo Drift.
Bilen er til salg ved Cheshire Classic Cars, og beskrives der som den eneste højtunede Nissan 350Z-udgave fra filmen, og at det rent faktisk var den, der blev brugt i de fleste af scenerne.
Bilen er udstyret med Veilsides Version 3 Bodykit, der gør den bred som bare fanden. Motoren får hjælp af en twinturbo fra APS, som har løftet ydelsen, fra standard 280 heste, til 480 hestekræfter. Den har også dobbeltplade-kobling fra Nismo, og tovejs-differantiale. I nuværende setup er den klar til drift, men det er muligt at gøre den lidt mere medgørlig igen. Og NOS, den har NOS!
Bilen har selvfølgelig dokumentationen i orden, så man ikke pludselig står med en replica på hænderne. Bilen er indregistreret i England.
Prisen? 150.000 pund, eller godt 1.575.000 kroner.